522 / 598
33
stateret umiddelbart før og under Udbruddet af Exanthemet, synes efter
de her i Hospitalet anstillede Forsøg kun undtagelsesviis at forekomme.
A f disse 75 Tilfælde ere de 5 4 b e h a n d l e d e m e r c u r i e l t , de
39 med Injectioner af Bicyanuretum hydrargyri, de 13 med Inunc-
tioner (det ene af de sidste samtidigt med Jodkalium), og to med
Lqv. Donavani. M u n d i r r i t a t i o n 1) under denne Behandling forekom
hos 17 Individer, kun hos tre i lidt betydeligere Grad, og hos de 14
udviklet
efter Injectioner, hos det ene af disse sidste Individer op -
traadte tillige mercuriel Diarrhoe. — En A f t a g e n i V æ g t under
Behandlingen paavistes hos 4 0 , en T i l t a g e n hos 3 4 , hos eet Individ
holdt Vægtforholdet sig næsten uforandret.
Af de 5 4 mercurielt Be
handlede viste de 3 0 en Aftagen, de 23 en Tiltagen og hos eet var
Vægtforholdet uforandret.
Vægtformindskelsen beløb sig kun i to Til
fælde til mere end 3, og Vægtformerelsen kun i to til 5Va og 8 K ilo-
grammer.
Der
har siden 1 8 6 6 meget hyppigt
her i Hospitalet været
benyttet m e r c u r i e l l e I n j e c t i o n e r , (inclusive iaar) ialt hos 231
Individer, hos de 167 mod første Udbrud af Lues, hos de 64
mod Recidiver.
Efter Forsøg med C a l o m e l blev der straks gaaet
over til
(den Lewinske mellemstærke) S u b l i m a t - I n j e c t i o n , og
samme blev først iforfjor forladt for en Opløsning af B i c y a n
u r e t u m h y d r a r g y r i , som senere stadigt er bleven benyttet.
De
forskjellige andre efterhaanden i Brug komne Opløsninger til dette
Brug, særligt Kviksølv-Albuminatet og Peptonkviksølvet, ere paa Grund
af den vanskelige Fremstilling og den Hurtighed og Lethed, hvormed
de decomponeres, ikke anvendte i Hospitalet, og hvad jeg privat har
seet taler ikke for særlige Fordele ved Anvendelsen af disse Præpa
rater.
Det synes i det H ele, som om C y a n k v i k s ø l v e t avler
m i n d r e H a a r d h e d e r p a a I n d s t i k s s t e d e r n e ; det er fremdeles
maaskee m i n d r e s m e r t e l i g t — • sUjøndt Smerterne ved disse Ind
sprøjtninger i det Hele ikke spille nogen væsenlig Rolle; og det af
føder ikke tidligere eller stærkere hydrargyrotiske Tilfælde end Subli
matet. De uheldige Bivirkninger, som særligt E . Giintz (Dresden) har
tilskrevet dette M iddel2), den store Smertefuldhed, Indtræden af A f
1) Kirchgåsser gjorde i sin Tid (1865) opmærksom paa den Betydning,
som den ved Inunctions-Behandlingen udviklede F o r d a m p n i n g af
K v i k s ø l v e t kunde have fo r Op s t a a e n af Mu n d i r r i t a t i o n .
Trods adskillige fremkomne Indsigelser ere hans A nskuelser dog oftere
bievne reproducerede. Et nyt Arbejde af Wings (iib. Abdunst. des
Quecksilbers — bei der Inunctionscur —. Vjschr. f. Derm. u. Syph.
VIII. 1881, 4. p. 589—601) underkaster Spørgsmaalet en experimentel
Prøvelse, efterviser Fordunstningsfactorens Størrelse og dermed det,
at kun en høist minimal Mængde Hg saaledes optages per os baade af
den Indgnedne og af den Indgnidende, hvormed den Kjendsgjerning jo
staaer i Overeensstemmelse, at de t. Ex. i Aachen ofte en stor Deel af
Dagen i Activitet værende Frotteurer saa at sige aldrig have Mund
liden.
2) E. Giintz, iib. subkutane Inject. mit Bicyanetnm hydrargyri. 1880. p. 4
(separat af Wiener med. Presse).
3