580 / 598
13
forekom ved 2 6 8 3 Indlæggelser af ialt 4 7 9 forskjellige Fruentimmer
hos 151 Individer, af hvilke de 12 vare under 20, de 37 over 3 0
Aar gam le; de fire af dem havde Recidiv af Fladluus. De fleste T il
fælde saaes i October (3 3 ); de færreste i Sommermaanederne (
18
),
dernæst i Dcbr. (5).
Dyrene forekom kun i Kjønsegnen. — Hos flere
Individer saaes stærke Mærker af
Gimicose
, erhvervede i den gamle,
usle Hospitalsbygning.
For
Pleiskurv
(Myc. versicolor) behandledes eet Individ (3 D .), for
en
Ringskurv
(Myc. tonsur.) paa det ene Been et andet (21 D.).
En
25aarig, brunet Skjøge, som havde erhvervet sin
Kopskurv
(Myc, favosa x))
i Norge og var bleven epileret her (1 2 8 D.) for to Aar siden (sml.
Ber. for 1 8 8 1 . p. 10), indkom med Recidiv, med minimale, meest
knappenaalhovedstoro Favi paa den tynd- og spredthaarede Isse; Neg
lene vare temmelig ufuldstændigt regenererede efter den tidligere
Ouychomycose (45 D .) 2).
2. Veneriske Affectioner.
a. Katarrher.
Disse Katarrher vare, som sædvanligt, sjeldent complicerede;
Uretbralkatarrhen var, som ogsaa ellers, den hyppigst forekommende.
Ikke destomindre og trods de Indvendinger, som fra et Gonokok-venligt
Standpunkt kunne gjøres derimod, synes
de wdvo-vaginale Gange og Cervix
uteri med sin Kanal
endnu
hyppigere end den kvindelige Urelhra at være
Kilden til Urelhriten hos Manden'6).
Med
Vulvit
indkom, som sædvanligt, kun faa, ialt 5 Individer, af
*) Ifølge Rasori (Il Petrolio e la tigna favosa. p. 1—2 (Gazz. degli Ospi-
tali. 1883. Nr. 50, 51, 53, 54)) er
Favus
endnu
overordenligt almindelig
i
Apulien, Capitanatet, Abruzzerne, Basilicatet og Calabrien; i Districtet
Ariano findes omtrent 40 Favøse paa hvert 1000 Individer; i Øvre- og
Mellem
-Italien
skal der derimod i Reglen kun forekomme 2 paa 1000
Individer. Mellem 1863 og 1879 bleve 23,918 Individer casserede fra
Militærtjenesten for Tinea, i de første Aar 14 paa 1000, i de sidste kun
5 paa 1000.
s) Rasori (1. c. 1883. p. 16—17) gjør opmærksom paa, at den Romerske
Oldtid med sine Alipilarii fuldt vel kiendte Epilationen og udhæver et
i Roma trykt Document fra 1729, som afhandler Brugen af Epilation
som Behandling af Favus. Her hjemme indførtes Epilations-Behandling
først 1859 (sml. Ber. f. 1866 p. 25.)
s)
Den først af Kobelt (1844) hos forskjellige Pattedyr beskrevne M. con-
strictor vestibuli blev af Luschka (1851) ogsaa paaviist hos Kvinden;
han foreslog at benævne den
M . constrictor eunni profundus
i Modsætning
til
M . constr. cunni superjicialis ( =
M. bulbo-cavernosus). Senere har
P. Lesshaft (Ub. die Muskeln u. Fascien der Dammgegend beim Weibe.
Morpholog. Jahrb. IX, 4. 1884. p. 475—532. Taf. XXIV) nærmere af
handlet denne „
Sphincter vaginae‘l
(1. c. Fig. 2 e. pag. 507—509, 519),
som kan forsnevre Vestibulum, medens dens forreste Bundter tillige
ville kunne stramme den forreste Deel af Oorpus cavern. ur. og derved
sammentrykke Forenden afUrethra; men Musklen maa vel tillige kunne
befordre Udtømmelsen af Secretet af de vulvo-vaginale Glandler, som
jo næsten ligge imellem begge disse Constrictorer. Lesshaft har frem
deles efterviist (1. c. p. 511, 519), at
Mm. ischio-cavemosi
rette den eri-
gerende Clitoris opefter, hvorved Nymferne vige fra hinanden og be-
grændse en Rende, som tragtformigt fører ind i Vagina.