587 / 598
20
som det sædvanligt er Tilfældet med Skjøger, havde ogsaa iaar
el
lemmelig stort Anlal
(
8
)
paadraget sig Syphilis i det ferste Aar af deres
Function.
Tre Individer indkom med Lues umiddelbart efter erholdt
licentia stupri, eet
6
Uger, to 3 og to
8
Maaneder efter, hos to op-
traadte Lidelsen efter 12 Maaneder, hos eet efter IV
2
, hos 7 efter
2 og hos tre henholdsviis efter 3 og 5 og 11 Aar.
Som ellers her paa Afdelingen iagttaget,
oplraadle Syphilis meget
almindeligt
med det hos syphilitiske Mandfolk sædvanlige Initialsymptom,
med en vel begrænset
Induralion
i Genitalregioneu; saadan saaes i 14
af de 21 Tilfælde.
Iudurationen havde hos de 5 Individer sit Sæde
paa den ene eller (
1
) paa begge Nympher; hos 3 paa høire eller (
1
)
begge Storlæber; hos henholdsviis eet i (venstre) Regio hypoglutaea,
i Fossa analis, i Navicula,
1
den ene Side af Vestibulum eller endelig
nederst paa bagerste Væg af Vagina; i eet Tilfælde fandtes Indura-
tionen paa Overlæben *). Indurationen var hos de 10 ludivider enkelt,
hos de 4 forekom flere2).
Det er hos Kvinder overhovedet ofte
vanskeligt at bestemme
Antallet af de forekomne Jnduralioner\
deels for
svinde de h u r tig t; deels er det i saadanne Tilfælde, hvor et Udbrud
allerede staaer i Blomstring, vanskeligt, ofte endog umuligt at sondre
imellem Indurationer og de Papler, der optræde paa Genitalierne som
Udtryk for den allerede udviklede Syphilis.
Indurationen forsvandt
(oftest under mercuriel Behandling) i et P ar Tilfælde efter omtrent
2 3— 27 Dage, hos et Par andre Individer dog først efter 7
— 8
Uger og
efterlod svage eller in g e n S p o r 3). — Af de 7 Individer, hos hvilke der
ikke eftervistes Induration, havde de
6
kun Urethrit, det ene en
Ruptur.
') Ogsaa i dette Tilfælde var det
syphilitiske Udbrud
(Ros. min., Sypli. pa-
pulosae mil.)
mildt
og det er endnu ikke recidiveret. Dette stemmer
med de tidligere Erfaringer her paa Afdelingen (sml. Ber. f. 1869. p.
45), men staaer i Modsætning til andre (Joulin, Købner) fra Udlandets
Servicer.
3) Ifølge Is. Neumann (Ber. d. k. k. Univers. Klin. u. I Abth. f. Syph.
d. Wiener allg. Krankenh. f. 1882. 1883. p. 15) forekom Indurationen
i 81 pCt. (af 248 Tilfælde hos Mandfolk) enkelt, i 15,4 pCt. doppelt
og i 3,55 pCt. tredoppelt; flere end 3 Indurationer iagttoges overhovedet
ikke. Sml. Ber. fra dette Hosp. for 1872. p. 49.
a) Naar Léon Montaz (rech. sur la trace indélébile du chancre syph. 1880.
p. 1, 89) paastaaer, at den „simple Chanker“ i Modsætning til den
indurerende ikke synes at efterlade Ar, da „sj’ nes“ denne Angivelse
ikke blot at være „paradoxal“ , men er det i al Almindelighed taget
til Trods for de 123 refererede Tilfælde. De
veneriske Saar
efterlade
meget almindeligt, maaskee oftest uudslettelige Ar. Allerede Ricord
(leg. sur le chancre, par A. Fournier. 1858. p. 109) havde gjort opmærk
som paa den først bruunlige, senere hvidlige Farve, som ofte i lang
Tid blev tilbage efter
indurerede Saar
; men det er en stor Overdrivelse,
naar Montaz og hans Lærer Ilorand (H6p. Chazeaux, Antiquaille) an
giver en saadan Persistens som Regel. Fournier (leg. sur la Syphilis
— chez la femme. 1873. p. 102) har for Fruentimmernes Vedkommende
vistnok omtrent truffet det Rette, naar han angiver kun i eet af 50 Til
fælde at have truffet Mærker efter selv for kort Tid siden forudgaaet
(uleereret) Induration.