121 / 124
114
Kommunen, dette havde hidtil været Vederlagsfrit. Man motive
rede Andragendet med en Henvisning til, at ved Kommunens
Anskaffelse af mere og moderne Materiel, blev der lagt mere
Beslag paa Brandvæsenets Assistance, og paa dette Grundlag
lykkedes det at opnaa en Ekstrabetaling, som blev en Forøgelse
af Lønnen. Foreningen arbejdede videre paa forskellige Lokale
forbedringer. Saa indtraf Dyrtiden og der blev atter stillet Krav
om Lønforhøjelse. Igen opnaaedes en lille Forbedring, men Tidens
Udvikling medførte, at man ikke mere kunde føle sig trygge som
honorarlønnede Tjenestemænd. Man ansøgte da i 1918 om at
blive vedtægtsmæssige lønnede som Kommunens øvrige Tjeneste
mænd, og efter flere Forhandlinger lykkedes det at opnaa
vedtægtsmæssige Lønninger og at blive klassificeret med Køben
havns og Frederiksbergs Brandfolk.
Som en Mærkepæl i Foreningens Historie maa vel Aaret 1920
siges at være, idet Korpset udvidedes til 24 fastlønnede Brandfolk.
Foreningen stod den Gang tilsluttet Foreningen af Bestillings-
mænd under Gentofte Kommune, men da man indsaa Nød
vendigheden af en Sammenslutning med Dansk Kommunal
arbejder-Forbund, vedtoges en saadan Sammenslutning paa en
Generalforsamling i ovennævnte Forening af Bestillingsmænd
under Gentofte Kommune efter Forslag fra Brandfolkenes Forening,
som herved kom paa sin rette Plads blandt Brandfolkene i Stor
københavns Kommuner, i Brandfolkenes Organisation. Ogsaa i
Hellerup Brandvæsen har Fagforeningens Vej været trang at
betræde, men ved et roligt og maalbevist Arbejde er man dog
ogsaa der naaet et Stykke frem og kan kun glæde sig ved
Sammenslutningens store Betydning.