BrandfolkenesOrganisation25Aar

vagtmæssig Paaklædning, beholder han Hjelmen paa. Er han i

daglig Paaklædning (eller civil Paaklædning), aftages Hovedbe

dækningen, forinden han træder ind. Naar Meldingen er afgivet

og det er betydet Brandmanden, at han kan trække sig tilbage,

træder han af og gaar ud af Døren, idet han saavidt muligt

beholder Front mod den Overordnede.

Den vakte naturligvis den mest absolute Modvillie blandt

Organisationens Medlemmer, men det var den Gang ikke let at

faa den fornødne Hjælp til at ændre Forholdene, Forbundets

Formand var Sprøjtefører og selv underkastet de diciplinære

Bestemmelser, men Socialdemokratiet havde ikke Flertallet i

Borgerrepræsentationen, og hos de andre Partier var ingen Hjælp

at hente, man maatte nøjes med at haabe paa bedre Tider og

indtil da i Stilhed forberede Kampen.

Det værste var imidlertid ikke alle disse snærrende Baand,

men den Maade, hvorpaa Straffen eksekveredes og publiceredes.

Hvis f. Eks. en Mand idømtes en arbitrær Straf, selv for den

mindste Forseelse, blev dette naturligvis paa behørig Maade

bekendtgjort for Stationens Mandskab; men hvis hans Sag var

afgjordt af Brandchefen, som den Gang var højeste Instans, fik

han ikke alene sin Straf, men denne blev publiceret gennem

Korpsbefalingen til samtlige Stationer, og her blev den ophængt

i Vagtlokalet, saa eventuelle Besøgende kunde læse dem. Dette

var omtrent som den gamle Straf indenfor Militæret, at løbe

Spidsrod, og Bestræbelserne for at komme af med denne Form

for Tillægsstraf var mange, men alle frugtesløse. Først da So

cialdemokratiet havde erobret Magten i Kommunen, lykkedes

det at faa en Ændring heri, som dog ikke blev nogen Bedring,

hvad der naturligvis havde været Meningen.

Organisationen henvendte sig nemlig, saasnart Flertallet i

Borgerrepræsentationen var erobret af vort Parti, til Gruppens

Formand, Hr. Stauning, som ogsaa beredvillig lovede at paatale

Sagen under Budgetforslaget, hvilket han ogsaa med vanlig

Grundighed gjorde. Noget hjalp det, men da der i det steno

grafiske Referat var en Fejl, benyttede den daværende Brand

chef denne til komme udenom Sagens Kærne, og vi blev ikke

af med de forhadte Korpsbefalinger den Gang. Der var imid

lertid nedsat et Fællesudvalg fra vor Organisation, Sprøjteførernes