184 / 425
170
KØBENHAVNS SKOLEVÆSEN
Ved den her omhandlede periodes begyndelse (fra skoleåret 1939/40)
trådte den af kommunalbestyrelsen i 1938 stadfæstede
skoleplan og under
visningsplan i kraft.
Ved denne plan blev den eksamensfri mellemskole (FM-
klasserne) oprettet til afløsning af de hidtidige 6 .-8 . klasser, dog således, at der
tilføjedes en ny klasse fra 1940/41: 4. FM-klasse.
Bevæggrunden til oprettelsen af den eksamensfri mellemskole var bl. a.
at bremse den stærke tilstrømning til eksamensmellemskolen af børn, der
egentlig ikke har evner til at gennemføre denne skoleuddannelse, eller af børn,
for hvem en mere praktisk uddannelse har større betydning. I FM-skolen
lægges der derfor større vægt end i EM-skolen på de manuelle fag og på
legemsøvelser, bl. a. ved en udvidelse af gymnastik- og sløjdundervisningen og
ved i 4. FM-klasse at indføre undervisning i maskinskrivning og bogholderi.
Desuden er emneundervisningen sidestillet med fagundervisningen, således at
den pågældende lærer eller lærerinde selv kan vælge, hvilken undervisnings
form vedkommende vil anvende. I FM-skolen lægges der i det hele taget vægt
på at finde arbejdsformer, der kan opildne børnenes interesse i skolearbejdet
og udvikle deres evner til selvstændig tænken og handlen.
Oprettelsen af FM-skolen bidrog dog ikke til at formindske tilgangen til
eksamensmellemskolen. Indtil 1945 udgjorde antallet af elever i 1. eksamens
mellemskoleklasse (1. EM) omkring Vs af eleverne i 1. FM- og 1. EM-
klasserne tilsammen, og deres andel er siden steget og udgjorde i årene
1950-1955 mellem 41 og 49 pct. I samme tidsrum har frafaldsprocenten i
eksamensmellemskolen også vist en stigende tendens, således at kun 75 pct.
af de børn, der begynder i 1. EM, endnu findes i 4. EM.
Skoleplanen og undervisningsplanen af 1938 gjaldt under krigen, idet dog
de vanskelige forhold, som den københavnske skole måtte arbejde under, især
i krigens sidste år og det første fredsår, nødvendigvis måtte medføre ind
skrænkninger i skolegangen og i lære- og læsestoffet.
Folkeskoleloven af 1937 indeholder regler om, at der normalt skal fore
tages en revision af skoleplan og undervisningsplan hvert 10. år, dog at den
første revision af planerne skulle finde sted i 1943. Imidlertid blev der af det
socialdemokratiske flertal i skoledirektionen fremsat en række ændrings
forslag af så gennemgribende karakter, at en udvalgsbehandling inden for
skoledirektionen blev nødvendig. På grundlag af dette udvalgs indstilling stad
fæstede kommunalbestyrelsen i 1945 en ny skoleplan og undervisningsplan,
hvis ikrafttræden blev fastsat til den 1. april 1946.
Efter
skoleplanen af
1945
indføres der fællesundervisning for drenge og
piger, og den gennemsnitlige klassekvotient i grundskolen nedsættes.
Fæ lles
undervisningen
skal efterhånden gennemføres på de skoler, hvor lokale
forholdene tillader det, uden at der derved bliver flere klasser med delt under
visning eller eftermiddagsundervisning. Det kan i denne forbindelse nævnes,
at der nu er indført fællesundervisning på de fleste skoler; ved udgangen af
1955 havde 1281 af ialt 3210 klasser fællesundervisning.