250 / 425
23 6
KØBENHAVNS SPORVEJE
i 1946/47 til 125 øre i 1947/48, og da udgifterne pr. vognkm. steg knap så
meget, blev underskudet i 1947/48 reduceret til 2,56 øre pr. vognkm.
Imidlertid begyndte nu også selve indtægtsgrundlaget for sporvejene at
svigte, idet passagerantallet begyndte at falde. Som det fremgår af tabel 12,
nåede sporvejenes årlige passagerantal toppunktet i 1946/47 med 278 mill.
passagerer, hvorefter det i 1947/48 faldt til at udgøre 254 mill. og i 1948/49
242 mill. passagerer. Dette fald i passagerantallet må ses i forbindelse med,
at cyklekørslen efterhånden kom op på førkrigsniveauet samtidig med, at kørs
len med personbiler, motorcykler m. m. kom igang igen. Da det stærke fald i
passagerantallet ikke medførte en tilsvarende indskrænkning af sporvejskørs
len, faldt indtægterne pr. vognkm. til 121 øre i 1948/49 samtidig med, at
udgifterne pr. vognkm. steg betydeligt. Herved nåede underskudet pr. vognkm.
op på 18,78 øre. For i nogen grad at modvirke det stigende underskud blev
sporvejstaksterne på ny forhøjet med 5 øre fra den 22. februar 1949. Rabat-
korttaksterne blev forhøjet tilsvarende (d.v.s. med 15 -20 pct.), mens abonne
mentstaksterne fik en mindre forhøjelse (ca. 10 pct.). Endvidere indførtes
ugekort fra den 15. marts 1949. Taksforhøjelserne omfattede ikke de perifere
buslinier 21, 22 og Vigerslev ringlinie. Forhøjelsen medførte, at underskudet
i 1949/50 faldt til 14,56 øre pr. vognkm.
For at nedsætte udgifterne gennemførtes fra 1949/50 indskrænkninger i
personalet i forbindelse med en række spare- og rationaliseringsbestræbelser.
Fra den 1. december 1949 blev således det hidtil anvendte afregningssystem
for konduktørernes salg af rejsehjemmel afløst af et nyt, det såkaldte »købe-
system«, og samtidig indførtes moderne pengetællingsmaskiner til eftertælling
i kassererkontoret af den indkomne skillemønt. Ved købesystemet får kon
duktøren udleveret en forskudsbeholdning af rejsehjemmel og supplerer denne
ved køb af ny rejsehjemmel hos sporvejene. Endvidere indførtes fra den
1. april 1950 en ny type omstigningsbilletter og omstigningsrabatkort, hvor
»urskiven« blev afløst af rektangulære felter for klokkesletsmarkeringer; den
årlige udgift til fremstilling af rejsehjemmel blev ved disse foranstaltninger
reduceret med ca. 130.000 kr.
Passagerantallet fortsatte med at falde i de følgende år og har siden 1951—
52 ligget på mellem 200 mill. og 208 mill. passagerer årligt. Kørselsmængden
har derimod nærmest været uændret, idet den siden 1946/47 har ligget på
mellem 47 og 49 mill. vognkm. Samtidig med faldet i passagerantallet var der
en næsten inflationsagtig stigning i sporvejenes udgifter, en stigning, som gen
tagne takstforhøjelser ikke kunne holde trit med. Fra den 1. april 1951 for
højedes sporvejstaksten for ligeud med 5 øre og for omstigning med 10 øre,
mens abonnementstaksterne forhøjedes med gennemsnitlig 25 pct. Fra den
1. december 1954 blev taksterne på ny forhøjet, denne gang med 10 øre for
såvel ligeud- som omstigningsbilletter, mens abonnementstaksterne blev for
højet med gennemsnitlig 15 pct. Ved den sidstnævnte takstforhøjelse bortfaldt
den såkaldte »busfemøre«, d.v.s. bus-mertaksten på 5 øre, som indførtes den