345 / 425
DE KOMMUNALE SKATTER OG AFGIFTER
331
domsskyld, ialt 1.795.000 kr. eller ca. 6 pct. af den samlede grund- og ejen
domsskyld.
Det samlede resultat af de foran nævnte bestemmelser blev, som tabellen
viser, at provenuet af grund- og ejendomsskylden indbragte 25,5 mill. kr. i
1954/55 mod 20,0 mill. kr. i periodens første femår, altså en stigning på ca.
25 pct. Det kan tilføjes, at i 1954/55 fordelte det nævnte beløb sig med 11,2
mill. kr. på grundskylden og 14,3 mill. kr. på ejendomsskylden.
Grundstigningsskylden
blev i årene indtil 1950/51 pålagt i h. t. lov nr.
202 af 20. maj 1933, og fra 1951/52 desuden i h. t. lov nr. 265 af 27. maj
1951. Herefter er hovedreglen, at der af halvdelen af de værdistigninger, der
indtrådte i tiden fra 1. januar 1932 til 1. oktober 1950, samt af tre fjerdedele
af de værdistigninger, der indtrådte efter 1. oktober 1950, svares en afgift af
4 pct. årlig, såfremt værdistigningen oversteg en vis afgiftsfri margin. Halv
delen af afgiften tilfalder staten og halvdelen kommunen, der dog får hele
grundstigningsskylden af sine egne ejendomme i København.
Denne afgift har i de senere år givet kommunen en indtægt på godt 1 mill.
kr. årlig.
A f offentlige ejendomme, der er fritaget for grundskyld og ejendomsskyld,
svares der som bidrag til kommunens udgifter til gaders og vejes vedlige
holdelse, renholdelse, belysning m. m. en såkaldt
dækningsafgift.
Denne afgift,
der siden 1943/44 udgør V
3
af den ordinære grundskyld og ejendomsskyld,
indbragte i de sidste år ca. 1,5 mill. kr.
Tillægsskatten
svaredes af ejendomme, hvis tidligere skatter (-r- 3/io areal
skat) var højere end grundskylden og ejendomsskylden pr. 1. januar 1926.
Skatten udgjorde for 1926/27 5/6 af forskellen mellem gammel og ny skat
(ialt 568.000 kr.) og nedsattes derefter med en femtedel for hver følgende
4-årig periode. Den opkrævedes sidste gang i 1942/43.
Bidrag til brandvæsenet
opkræves med hjemmel i lov nr. 91 af 31. marts
1938. Bidraget fastsattes for 6 år ad gangen og udgjorde i perioden 1938/39—
1943/44 0,6 promille årlig af bygningernes brandforsikringsværdi. Denne
sats forhøjedes for perioden 1944/45—1949/50 til 0,68 promille og for
1950/51-1955/56 til 0,76 promille.
Som følge af denne forhøjelse af afgiftspromillen jævnsides med stignin
gen i brandforsikringssummerne er det samlede afgiftsbeløb vokset fra 2,4 mill.
kr. i periodens første til 8,7 mill. kr. i periodens sidste år.
Det
samlede udbytte
af ejendomsskatterne til Københavns kommune ud
gjorde i de 3 femårsperioder henholdsvis 24,0, 27,2 og 33,0 mill. kr. I
periodens første enkeltår i 1939/40 var beløbet 22,9 mill. og i det sidste år,
1954/55, ialt 37,0 mill. kr., altså en stigning på godt 60 pct. Dette er dog
væsentlig mindre end for de personlige skatter. Som udtryk for den forskellige
udvikling af de to skattegrupper kan anføres, at ejendomsskatternes andel af
den samlede sum af ejendoms- og personskatter, der i 1939/40 udgjorde
25 pct., i 1954/55 var faldet til 12 pct.