Previous Page  358 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 358 / 425 Next Page
Page Background

344

DE KOMMUNALE SKATTER OG AFGIFTER

tilføjes, at i 1953/54 fik København fra Frederiksberg og Gentofte henholdsvis

73 pct. og 63 pct. af de udligningsbeløb, som den ville have fået, hvis der ikke

havde været foretaget en regulering af grundbeløbet.

Ved den foran nævnte lov af 17. november 1953 forlængedes de gældende

bestemmelser udover 1953/54, idet det bestemtes, at der skulle fremsættes

forslag til revisionen af loven i folketingsåret 1955/56. Forudsætningen for

denne forlængelse var dog fra voldgiftsrettens side, at der skete en praksis­

ændring med hensyn til udgiftstallets beregning, således at man fremtidig skulle

medregne kommunernes udgifter til pensionsydelser med 20 pct. af de

pensionsgivende lønninger i stedet for som hidtil med 10 pct.

I november 1954 nedsattes på ny en voldgiftsret, der afgav en betænkning

i november 1955, der førte til loven af 16. marts 1956. Herved gennemførtes

følgende ændringer. Den foran nævnte spændvidde mellem skattetallet og ud­

giftstallet skal fra 1956/57 reduceres med et særligt indekstal. Dette indeks­

tal fremkommer ved for hver af de tre kommuner at beregne et forholdstal,

der angiver den procentvise størrelse af den udgift pr. indbygger, der i den

pågældende kommune er lagt til grund for beregningen af udgiftstallet sam­

menlignet med udgiften i regnskabsåret 1937/38. A f disse tre forholdstal

anvendes - efter at der yderligere er taget hensyn til eventuelle udgiftslettelser

eller forhøjelser siden 1937/38 - en hundreddel af det laveste som indekstal

ved den foran nævnte reduktion af spændvidden mellem skatte- og udgiftstal.

Det kan tilføjes, at ifølge budgettet for 1956/57 er forskellen mellem skatte­

tal og udgiftstal for København-Frederiksberg 40 points og for København-

Gentofte 68 points, men da det indekstal, der kommer til anvendelse, er 311,

bliver spændvidden reduceret til henholdsvis 13 og 22 points, og den procent

af grundbeløbet, der anvendes ved udligningsberegningen, bliver altså hen­

holdsvis 87 pct. og 78 pct.

Foranlediget af, at det tidligere »loft« over de københavnske ejendoms­

skatter er blevet ophævet, jfr. s. 330, blev det endvidere som udtryk for

ønsket om også at fastsætte en fast norm for ejendomsskatten, ligesom tilfæl­

det er ved de personlige indkomstskatter, ved den nye lov fastsat, at kommu­

nernes nettoudbytte af ejendomsskatterne beregnes på grundlag af en grund­

skyldpromille på 8,7; denne bestemmelse fik virkning allerede fra 1955/56.

Endelig var der mellem parterne enighed om ved beregning af pensions­

udgifterne at regne med 30 pct. af de pensionsgivende lønninger i stedet for

som foran nævnt 20 pct.

De nye lovændringer har gyldighed indtil 1958/59.