23 / 297
14
FADER OG FORGÆNGER
Velschow. Paa denne nær synes alle de Nævnte selv at have været Bryggere, selv at
have styret Bryggeriet, men ikke saaledes Snedkermesteren, der var saa vel anset i
Snedkerlavet, at han i 1818 blev Lavets Oldermand, hvad han var til sin Død den 12
Avgust 1825. Han drev Bryggeriet ved Lejebryggere, og da det tidligere ha r været an
taget, at Christen Jacobsen havde været Lejebrygger hos ham, skal det he r oplyses, at
det ikke kan have været Tilfældet. Skiftet efter Snedker Velschow oplyser, at hans Leje
brygger hed Niels Povlsen. Efter Kontrakt af 7 Juli 1821 betalte han 800 Bd. om Aaret
i Leje af Bryggeriet med tilhørende Maltkølle, Kjedel og Kar.
Men var Christen Jacobsen ikke Lejebrygger i Bryggeriet i Brolæggerstræde Nr. 76
(nu Nr. 5), skulde han dog snart komme i inderlig Forbindelse med det. Da E jendom
men i Feb ruar 1826 blev sat til Avktion, kjøbte han den for 23,240 Bd., og samtidig
kjøbte han for 9555 Bd. E jendommen Nr. 115 (nu Nr. 13) i Knabrostræde. De to Ejen
domme havde i lang Tid hørt endog intimt sammen, men efter Skjødet paa den først
nævnte Ejendom, der unde r 13 Maj 1826 udstedtes til Jacobsen, synes der nu at skulle
drages visse Grænser mellem de to sammenstødende Ejendomme. Det paalægges den
nye Ejer at opføre og vedligeholde et Plankeværk imellem dem, og det forbydes, at
Vandløbet fra Nr. 76 som hidtil maa føres ud gjennem Nr. 115.
Strax efter Skjødets Udstedelse søger og faar Christen Jacobsen den 10 Jun i 1826
nyt Borgerskab, denne Gang som virkelig Brygger, og under 14 s. M. faar han den efter
Frd. 30 Avgust 1805 nødvendige Koncession til at drive Bryggeriet, som han strax
gaar i Gang med at forøge og forbedre. Endnu i 1826 forhojer han Sidehuset og Bag
huset med en Etage for at faa en Hvidmaltskølle samt storre Loftsrum, og samtidig
bliver den nye Brygger Direktør i Kongens Bryghus. Der var tre Direktører i det, og i
Oktober 1826 blev Brygger Christen Jacobsen valgt ind i Direktionen ved Siden af
Oberst C. Malling og Universitets-Bogtrykker Jens Hostrup Schultz, hvorved endnu
skal oplyses, at medens Stillingen som Bepræsentant var ulonnet, oppebar Direktørerne
een Procent af det aarlige Overskud. Hvad Jacobsen ha r udrettet i Bryghuset, kan ikke
ses af dets Protokoller, men uvirksom har han absolut ikke været, og da der i 1828
skulde opføres en ny Bygning, bliver han en af dem, Generalforsamlingen vælger til
»at arrangere og slutte de fornødne Overenskomster og Akkorder efter de indkomne
Overslag med vedkommende Mestere«. Man ha r i ham, og det sikkert med Rette, set
en praktisk Mand med Forstand paa og Interesse for Bygningssager. I 1829 vare hans
tre Direktøraar udløbne, men derfor skiltes han ikke ved Bryghuset, 1830 valgtes han
for anden Gang til Repræsentant, og som saadan vedblev han nu til sin Død.
Christen Jacobsen omtales som en hoj Mand med et kraftigt rødt Ansigt, og der er
ingen Tvivl om, at han i den udholdende Forretningsdygtighed, hvormed han arbej
dede sig frem, ha r staaet jysk Nojsomhed og jysk Erhvervsenergi nær. Men han besad
endnu andre Egenskaber. Han var en beslutsom Mand. Det fortælles, at da der en
Gang opstod Skorstensild i Kongens Bryghus og de Tilstedeværende stod raadvilde,
tog han hurtigt sin endda helt nye Frakke af, stoppede den i Skorstenen og kvalte de r
med Branden. Men fremfor Alt var han en Mand, der med en altid higende Kundskabs
trang tilegnede sig en Mængde Kundskaber, der paa snart alle Omraader bragte ham