89 / 236
A
r t i l l e r i c a d e t
- I
n s t i t u t e t
8 1
dem tils træ k k e lig t* ), — d e t kom i 1784 til et S am m e n s tø d mellem ham og
M e c h le n b u rg , fordi M e c h l e n b u r g i S t y k ju n k e r n e s P a a h ø r talte r in g e a g te n d e
om M a tem a tik u n d e r v is n in g e n . V ed S ta b s k r ig s r e t fik K reb s ein e »E rinner-
ung«, M e c h l e n b u r g ein e » I r e tte s æ tte ls e « ; M e c h le n b u r g s U d ta le ls e r mortifice
r e d e s g a n s k e , m e n b a a d e K reb s o g M e c h le n b u r g m a a tte af m e d 20 Rdl.
i S a g s o m k o s t n i n g e r , o g b e g g e b lev v e d Sk o len .
L ø jtn a n t
W. H. F. Abrahamson
v ar et lyst H o v e d o g en livlig Mand ,
hvis s v u lm e n d e V e lta le n h e d faldt i T i d e n s Sm a g o g k a s te d e G la n s o v e r S k o
len s E k s am e n s f e s te r . H an u n d e r v is te p a a D a n s k ; K a d e tte rn e y n d e d e ham
m eget, o g h a n s ivrige D e lta g e ls e i D a tid e n s literæ re Liv h ø jn e d e Institu-
te ts Om d ømm e .
U n d e r
d ’Auberts
L e d e lse gik S k o len s tø t fremad. I 1773 b e d r e d e s
E le v e rn e s A v a n c e m e n t s u d s i g t e r og S k o len in d k v a r te r e d e s i »G jeth u set« (et
g amm e lt K a n o n s tø b e ri) p a a K o n g e n s N y t o r v ; tid lig e re h a v d e E le v e rn e b o e t i
B yen. 1778 r e s o lv e r e d e K o n g en , at fremm e d e Officerer, som vilde ind i
A rtilleriet, ik k e a le n e s k u ld e ta g e E k s am e n , men o g s a a n ø je s m e d A n cien n itet
efter d e n y n g s t e i d e n K lasse, han tra a d te ind i. 1779 o p h ø r te In g e n iø r
officerern e s U n d e r v is n in g p a a In stitu tet.
P e n g e t i l s k u d s a tte S k o le n i S ta n d til at y d e n y u d n æ v n te O fficerer
U d r u s tn in g s h jæ lp o g g iv e æ ld s te K la sse K u rs u s i F ran sk , Fysik, A stro n om i,
hø je re M a tem a tik o g M in elæ re.
U n d e r v is n in g e n g a v e s i m a n g e Aar paa T y s k — A b ra h am s o n s F ag
u n d ta g n e — o g foreg ik d e ls p a a G je th u s e t, de ls paa T ø j h u s e t, 6 T im e r
daglig. I F ø r s tn in g e n s a v n e d e s tr y k te L æ r e b ø g e r haardt, og m e g en T id gik
til S p ild e m e d at d ik te re E le v e rn e , h v a d de s k u ld e lære. I no g le F a g hjalp
*) Et lille Indblik giver nogle »Tanker om Undervisningen i Matematik«, som en
af Skolens Elever, den 26-aarige Fyrværker
Born
»untertänig og ganz gehor
samst« skrev ved sin Eksamen den 14. Decbr. 1772 i Stedet for at svare paa de
forelagte Spørgsmaal. I Følelsen af, at Eksamen kan blive afgørende for hele
hans Liv, gaar Born løs paa den »nyere« grundige matematiske Bevismaade,
der t. E. ikke tillod, at man b ev iste 2 Trekanters Kongruens med Passer og
paa Øjemaal, og derved gav Afkald paa den Sans, man kalder Synet. »Angstens
Sved springer frem, naar jeg hører Tale om 20 eller flere Beviser for Pytha
goras’ Sætning, da jeg kan vise dens Rigtighed ved et ubetydeligt, nøgent
mekanisk Bevis«. Born vil hellere paatage sig de vanskeligste praktiske Op
gaver i Geometri end b ev ise Pythagoras’ Sætning geometrisk og kan ved Hjælp
af en Maalestok give lige saa nøjagtig en Tegning af en 1 ing eller afstikke
lige sa a nøjagtigt i Marken som andre, »der har lært den nye Metode i d eies
Ansigts Sved«.
Han
blev
Officer.
11