10 / 50
1 6 9 1
- et historisk år
29. juni 1691 fik de københavnske tømrer
svende egne laugsartikler, som gav dem ret til
„egne forsamlinger og eget herberge“. De fik
dermed deres eget laug „Tømrersvennelau-
get“, en ny æra var indledt.
Det nye laug skulle „værne om svendens
betaling for ærligt arbejde“, men lauget skulle
også virke som „sygebøsse“ - i dag ville vi
nok kalde det for sygekasse, og alt kontingent
og bøder, der gik i laugskassen, var samtidig
en hjælp til syge tømrersvende.
Andre af laugets vigtigste funktioner var „lig-
følgepligten“ samt pligt til at møde ved ilde
brand.
Det nye laug havde i de første årtier efter
stiftelsen nok at gøre med at få tingene sat på
plads, men man havde blikket åbent for nye
aktiviteter. Man drev et svendeherberg med
mødelokale i lejede lokaler i en ejendom i det
indre København, men det var klart, at det
ville være ønskeligt, at lauget fik foden under
eget bord.
Det skete i 1771, da svendelauget købte ejen
dommen Adelgade 27 bestående af forhus,
sidehus, tværhus og en stor indhegnet have
plads. Købesummen var 6000 rigsdaler, en
betragtelig sum dengang.
I de følgende 170 år blev ejendommen i Adel
gade tømrernes - og andre bygningsarbej
deres - faste mødested i København. Tømrer
kroen blev et populært sted med herberge og
amtssal, det vil sige mødelokale. På husets
facade var laugsskiltet anbragt. Det var den
23. maj 1771 blevet flyttet fra de tidligere -
lejede - laugslokaler i Tomebuskegade.
I årenes løb skete der flere udvidelser og
nybygninger i Adelgade. År 1800 stod et nyt
forhus færdigt, i 1851 opførtes med bidrag fra
interessenter i Tømrersvendelauget på grund
en i baghaven til Adelgade-ejendommen en
stiftelse for gamle tømrersvende og deres en
ker. Der var ialt 20 friboliger.
En markant ændring i svendelaugets tilværel
se skete i 1862, da lauget blev omdannet til
„Hustømrerforeningen i København“. Stiftel
sen og ejendommen i Adelgade overgik til
den nye forening, der også overtog den davæ
rende svendelades beholdning og formue
mod at overtage ethvert krav på bemeldte
lade. Den modtagne ejendom og formue kun
ne ikke angribes uden magistratens samtykke.
Hustømrerforeningen var stadig den eneste
faglige forening, de københavnske tømrere
havde at søge til med deres problemer. Det var
klart utilfredsstillende og blev det mere og
mere med den stigende industrialisering, hvor
L a u g s laden d er in d eh o ld t la u g sskrå en , p e n g e etc.
7