Previous Page  187 / 187
Information
Show Menu
Previous Page 187 / 187
Page Background

Senere Tillæg1og1Rettelser.

(1890.)

I Arn. Magn. Saml. Nr. 1045, 4to, haves et Haandskrift (af Arne Magnussen; A fskrift, ved

Langebek, i Additam. Nr. 103, 4to), som gjengiver Indholdet af det tabte Barthol. A, og som,

skjønt det i Ordlyden stemmer med det af mig benyttede Hdskrift., Ny kgl. Saml. Nr. 1127,

41°, (se foran S. 136), dog for enkelte Numres Vedkommende meget tydeligere angiver, hvor

meget ethvert af disse indeholdt. Jeg gjengiver nedenfor de væsentligste af de herved vundne

Oplysninger og benytter Lejligheden til ogsaa at meddele andre Tillæg og Rettelser til min

Bog, som jeg er bleven opmærksom paa.

S. 7 L. 7 flg. At „Universitas“ virkelig undertiden, som jeg tænkte mig, brugtes som B eteg­

nelse for de frie Videnskabers Fakultet, fremgaar bl. a. af Literar.Centralblatt 1886 S. 1269-

- 25 Anm. 2 (jvfr. S. 79). Chr. Rantzau var ikke Chr. UlfeldtsDescendent, men velArvtager

efter ham, idet hans Moder i sit første Ægteskab havde været gift med Christoffer

Ulfeldt til Alslev, en Sønnesøn af den gamle Christoffer U.

- 29 Anm. 2 L. 3: har tilhørt — læ s; maaske har tilhørt.

- 48 L. 9: Lændæla — læ s: Laxdæla.

- 52 L. 9: to — læ s: tre.

L. 10. Efter Oplysninger, som senere er fremkomne i D. Mag. 4 R. VI, 353 flg., maa det

antages, at Chr. Aarsleb (Arslebius) ikke blot renskrev, men ogsaa til Dels redigerede

den endelige Text.

70 L. 4; har tilhørt Hans Svaning — læ s: sikkert har været benyttet af H. S.

75 L. 35. Efter Parenthesen indskydes: et Runevers (efter samme Haandskrift).

- 76 L. 9. Stedet er aabenbart Capsa Ambrosii P. 1., Ordo 1., Nr. 5.

-117 L. 29 30: Haandskriftet har: ib. Tuornums. — Mon det ikke skal forstaaes som :

Ib

Tuornums?

149 Nr. 20. Stephanius taler aabenbart om („Thomas Gheysmer’s“) Epitome Saxonis.

- Nr. 21. Betegnes i Arn. Magn. Nr. 1045, 4to, som „Ymago Mundi“ med det Indhold, der

nævnes i nærv. Skrift S. 164 Anm. 5. Desuden indeholdtes her: Historia Danica, præ-

cipue ecclesiastica, ab anno 826. ad 1157.; additamenta marginalia ad Adamum Bremensem

de situ Daniæ, ipsius, ut conjicitur, Adami; addenda ad seriem capitum in editione

Lindenbrogii; tres distinctiones regum Dan..- i) in paganos, 2) in antiqvos Christianos,

3) in modernos catholicos; series regum Dan. ad Waldemarum, fratrem Kanuti, filii

Waldemari Imi.

150 Nr. 23. Foruden hvad der i Anm. er nævnet af dette Binds Indhold efter Ny kgl. Saml.

Nr. 1127, 4to, kan anføres efter Arn. Magn. Nr. 1045, 4to: Annales ab ann. 1101. ad 1313.;

annales annorum 933., 936., 1262., 1263.; chronica ecclesiæ Ripensis; de miraculis S.

Canuti ducis; de miraculis S Erici regis, seu annales miraculorum ab ann. 1250. ad 1309.;

de Waldemaro rege in pugna contra Estones B. Nicolaum honorante; de Tukone, primo

electo Arusiensi, qvi historiam S. Clementis complevit; annales ad an. 1138. et 1133.;

breve chronicon Romanorum pontificum; de ordine Prædicatorum de Tolosa in Dania

ann. 1246. propagato; de Erico Eigothe; de Svenone f. Haraldi et Olavo Hunger; Petri

abbatis S. Remigii literæ ad archiepiscopum Lundensem; ejusdem ad C arthusienses; de

constitutione: Cum ecclesia Daciana. — Haandskriftet var paa Papir, „vetustissimæ tamen

scripturæ.“

- 150 Anm. 3 L.

3

. Efter „Rege“ er udfaldet: „a. 1385, Margareta reg.“ — I Arn. Magn. 1045,

4to, nævnes endnu følgende Sager i samme B ind: De abbatibus 3bus Sorensibus; de

cænobio Esserom ; de Margareta qvadam, Absalonis archiepiscopi cognata, ab Herlone

marito interfecta et ann. 1176., præcedentibus miraculis, in sanctorurn numerum relata;

in diem passionis B. Canuti ducis; in eundem Lagonis episcopi carmen; nomina episcoporum

Arhusiensis ecclesiæ (ordo idem ac in Hvitfeldio): nomina Otthoniensium episcoporum,

distichis olim conseripta (eadem distieha sunt, qvæ Hvitfeldius håbet); qvando canonici

successerunt religiosis in cænobio D. Canuti Gthoniæ, et qvando seculares iterum religiosis

cesserunt; summa processus in causa ecclesiæ Ottoniensis B. Canuti, ordinis S. Benedicti,

1489; de S. Andrea, presbitero ecclesiæ S. Petri Slaulosiæ, qvi vixit 1205; de Eschillo,

archiepiscopo Lundensi; annales ab ann. 1143. ad 1412.