13 / 30
—
12
det om Dagen moderløse Barn fra det fattige Hjem først og fremmest
til kærlig Pleje, men Asylet skal ogsaa forstandig tilrettelægge Barnets
første Begreber, der ofte sløves eller ligefrem visner hen i Hjemmets
Ensomhed, Barnet skal faa Forstand paa, at der er et Liv udenfor dets
trange Omraade, det skal øve sin Haa’nd og sine Sanser og modnes til
de Kundskaber og den aandelige Udvikling, som vor Kommuneskole
tiltænker sine Elever.
Vore Asyler er bievne
Folkebørnehaver,
hvor man ikke lader det
blive ved at give Børnene Ly og Pleje, men bestemt tager Sigte paa
at give dem en vis Udvikling, som Skolen kan bygge paa, medens
Undervisningen ikke mere omfatter de egentlige Skolefag, Læsning,
Skrivning og Regning, der spillede en Rolle i Asylernes første Tid,
men altid i vort Selskab har været mindre fremtrædende, idet det i
Bestyrerindens Instruks hedder, at største Delen af Dagen skal til
bringes med Leg og uskyldige Sysler. Undervisningen hviler paa
Beskæftigelser, som tilfredsstiller Børnenes Virksomhedstrang og ud
vikler deres Sanser*og vækker Interesse for Naturlivet, og denne vel
gennemtænkte Iagttagelsesundervisning af Smaabørn er blevet en hel
Kunst og Videnskab, der hviler paa fremragende Pædagogers Arbejde
f. Eks.
Frøbel,
hvis Pædagogik allerede i 1870 holdt sit Indtog i vore
Asyler og endnu den Dag i Dag er Grundpillen i Beskæftigelsen af
Børnene.
Igennem de nu henrundne 75 Aar er der altsaa sket nogle For
andringer i Undervisningen, men vi ville nu i det følgende fæste os
ved det Standpunkt, hvorpaa vi staa i dette Aar 1915. Asylet aabnes
om Morgenen ved 6-Tiden, men de fleste Børn komme først Kl. 9, og
Kl. 5 tømmer det godt ud, saaledes at vi kun har ca. 8 Arbejdstimer,
hvis Timeplan skifter mellem Ophold, indendørs og i den frie Luft, hvis
Vejret ikke lægger Hindringer i Vejen. Undervisningen maa foregaa
i nøje Overensstemmelse med Barnets Væsen, idet enhver Handling
mod Naturlovene i denne vanskelige Alder skader mere end den gavner.
Det ejendommelige for Barnet i Alderen fra 2.—7. Aar er dets Livlig
hed i Bevægelser og dets Ustadighed, da det let bliver træt, og derfor
kan man kun bibringe Barnet saavel aandelig som legemlig Udvikling
under Formen
Leg,
der er den naturlige Udløsning for Barnets Trang
til livlig Bevægelse. Vi skal udvikle Legemet uden samtidig at trætte