Previous Page  181 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 181 / 392 Next Page
Page Background

Anders Hansen.

175

mærket Kvinde, der berømmedes af alle. Han ejede en

Gaard ved Stranden og stævnede 1549 flere af sine Med-

arvinger efter Mogens Lavridsen for en Strandjord sønden

op til hans Gaard.

Denne Mogens Lavridsen er vistnok

Borgmesteren af samme Navn, der levede til omtrent 1519,

og den Gaard Peder Jensen arvede efter ham, der f. E.

kan have været hans Far- eller Mor-fader, er vel den samme

store Gaard, som den Marcus Hes siden havde ved Stranden1).

Det af Biskop P. Palladius og Dr. Peiter Capiten 1553

udgivne Skrift, Præservativ mod Pestilens er dediceret Borg­

mestre og Raadmænd i Kjøbenhavn. De første nævnes ved

Navn, Povl Hansen, Oluf Ibsen, Mattis Klavsen og Peder

Jensen, hvorimod vi desværre ikke faar Navnene paa „de

Dannemænd i Raadet“ . I den saakaldte Magistratens Ved-

tægtsbog i Raadstuearkivet gives følgende Oplysninger om

Magistratens Sammensætning 5 Aar senere: „Anno 1558

paa S. Andreæ Apostoli Aften før Jul (29. Nov.), da var

Anders Godske, Jesper Olufsen og Mikkel Skriver Borg­

mestre, Rasmus Kjeldesmed, Lavrids Mullie, Arild Hake,

Mester Lavrids Bøssestøber, Lavrids Madsen, Kristen "Vejer

og Oluf Hammer Raadmænd; og efterdi der var ikkun o

Borgmestre, da blev samme Dag Mads Skriver og Klavs

Perlestikker sat til Raadmænd, saa de var 12 tilhobe udi

Raadet11. I disse 5 Aar er der altsaa kommet ganske ny

Personer ind som Borgmestre, og vi ser, at man da var

tilfreds med at Tallet paa Raadets Medlemmer var 12, og

ikke brød sig om, enten Borgmestrenes Tal var 4 eller 3.

8

.

A n d e r s Ha n s e n (1554?— 56) har kun kort Tid

været Borgmester og maa være fulgt efter Mattis Klavsen,

der endnu levede 1553. Om ham har Besen følgende Op­

lysning : „Anders Hansen, som af et Hofnavn, han fik udi

salig Kong Hanses Tjeneste, kaldtes Anders Ull, saa længe

han levede, han var Borgmester i Kjøbenhavn og blev han

*) D. Mag. 4. R. IV 158.

Ny

kirkehist.

Saml.

III 495.