52 / 392
44
Peder Oxes Gaard.
ringedes ved Midten af det 17de A a rh ., ophørte Natural-
forplejningen ogsaa for deres vedkommende, der havde P. Oxes
Pladser, og disses Kaar blev som de øvrige Lemm ers; en lille
aarlig Pengehjælp er tra a d ti Steden for Bespisningen, ligesom Be
handlingen ogsaa tidligere havde væ ret fælles for alle Lemmer.
Det er en ubeføjet Anke, som Gisselfelds Beskriver, Justits-
raad Rasmussen, re tte r mod Bestyrelsen a fV a i’to v 1) , at
Lemmerne ikke nyder den Behandling, som det er foreskrevet
i Fundatsen , ti Hospitalets Pengem idler tillod det ikke, og
selv under de nuværende Forhold er P eder Oxes Senge et
Tab for det, da Indtægten er langt fra at slaa til for de
8 Lemmers Underhold. Iøvrigt hører nu kun Belæggelses-
retten til den ene Seng under Gisselfeldt, de 7 hører under
Broksø Gods 2).
Gaarden paa Kjøbmagergade vedblev i mange Aar at
være bebot af E jerne af G isselfeldt, saaledes nævnes 1600
— 1607 Henrik Lykke, 1661 Kaj L ykk e, hvilke var Peder
Oxes A rvinger, den første gift med hans S ø sterd atter, og
den sidste disses Sønnesøn. Gaarden havde betydeligt Areal,
idet den strakte sig langs den sydlige Side af Klareboderne,
ud til hvilke der stod 7 L ejeboder, medens Hovedgaarden
gik ud til Købmagergade. E fter Kaj Lykkes F ald er Gaarden
udparcelleret og en Parcel ud til Klareboderne ejedes 1668
af Snedker Johan Stenbuk, der tog Grunden i Fæ ste af
Hospitalet og forpligtede sig til a t give aarlig de 15 Rdl.,
som hidtil var givne af den hele Grund. Hans Ejendom var
30 Alen langs K lareboderne og 17 Alen dyb imod Hannibal
Sehesteds Grund, hvilken saaledes er bleven E jer af Hoved
gaarden, til hvilken da ej heller hørte H jørnehuset mod
Købmagergade; alle Grundene langs K lareboderne, de saa-
kaldte Peder Oxes Boder, er altsaa ved denne Tid frasolgte,
medens Joi’dskylden blev paalagt en af disse.
J) Rasmussens Optegnelser om Gisselfeldt S. 69—70. 2) Godsets
Historie findes i nævnte Skrift om Gisselfeldt S. 70—72.