59 / 392
Fundatsen 17. Marts 1600.
51
som omdragc-r efter Almisse1), 7^2 Dir., Bundgarnsfiskeren
selvanden for Yaar- og Høstfiskeri 16 Dir., en Slagter 5
Dir.. I S. Jørgens Hospital skulde en Tilsynsmand have 5
Dir., Kvinden 3^2 Dir., 2 Piger 7 Dir., en Fæhyrde, der
ogsaa røgtede Fæet om Yinteren, 5 Dir., en Hakkelseskærer
om Vinteren, der var Torvefoged om Somren, 12 Dir., en
Vanggæmmer om Somren 2x/2 Dir.
Efter Overslaget over Indkomster skulde der holdes 50
fattige og syge Folk paa Sengene i Hospitalet og 10 i S.
Jørgen, hvor der dog kun skulde indtages dem, der var
beladne med smittelige Sygdomme. Over dette Tal maatte
Forstanderen ingen optage, ej heller indtage Hittebørn, uægte
Børn eller andre at opføde, de Fattige til Besværing, som det
hidtil var sket, „paa det Løsagtighed dermed kan haandhæves“ .
Der maatte kun optages saadanne Personer, om hvem
man i Sandhed vidste, at de i deres Velmagt havde ført et
ærligt Levned, og navnlig saadanne, der havde holdt Kongens
og Byens Tynge i Kjøbenhavn, og med Samtykke af Super
intendenten, de 2 ældste Borgmestre og Sognepræsten i
Helliggesthus Sogn. Saamange af de Fattige, som var rør
lige, skulde søge Bordet med Hospitalets Folk i Borgestuen,
paa det alt med Udspisningen kunde skikkelig tilgaa og at
hvad der blev tilovers ikke skulde spildes eller udbæres
af Hospitalet, men gæmmes til de Fattiges Bedste.
Det tillodes Folk at købe sig ind i Hospitalet, naar de
gav saa stor en Kapital, at Renten var tilstrækkelig til
deres Underhold, og eftersom Lejligheden var kunde saadanne
vælge at gaa til Forstanderens eller til Folkenes Bord.
Lemmerne skulde til Nødtørft have 2 Maaltider om
Dagen, 3 Retter til hvert, og de 2 Borgere, som var be') Disse er næppe alle Steder blevne velvillig modtagne; paa
Roskilde Landemode 1576 og 1595 paalagdes det Præsterne
at paaminde deres Sognefolk til Gavmildhed mod dem, og
selv Egne, der hørte til andre Hospitaler, ansaas ikke for at
kunne fritages. (Ny kirkehist. Saml. II 464, IV 370, V 37.)
4*