Udsendelsen af denne Bog blev besluttet for to Aar siden, da vi fik
Indtryk af, at en ny Udgave savnedes i flere Kredse, og det blev bestemt,
at den skulde udkomme i 1940 og omfatte Virksomheder, der i dette Aar
var mindst 40 Aar gamle.
Udover at udarbejde et Kartotek over de Virksomheder, som skulde
medtages, har vort Arbejde bestaaet dels i at skaffe oplyst, hvilke
Ændringer, der var sket i de tidligere optagne Virksomheder, og dels i at
fremskaffe Materiale, der kunde danne Grundlag for Udarbejdelse af Artik
ler om de mange Virksomheder, der var opstaaet i Tiden efter 1870.
Talrige trykte Kilder har været benyttet til dette Arbejde, herunder
Anmeldelserne til Firma- og Aktieselskabsregistrene samt Meddelelser i
Dagspressen vedrorende Forretningsverdenen, ligesom et stort Antal
Undersøgelser er foretaget paa Arkiverne. De paa Grundlag heraf ud
arbejdede Udkast til Artiklerne er derefter forelagt de Virksomheder, man
mente skulde medtages i Bogen, til Korrektur og eventuel Supplering.
Vi har ved disse Henvendelser overalt mødt stor Interesse for vort Arbejde;
for den Bistand, der paa forskellig Maade er vist os, uden hvilken det
ikke vilde have været muligt at udsende Bogen, beder vi disse vore mange
Medarbejdere modtage vor bedste Tak.
Samtlige de i Bogen optagne Virksomheder har inden Trykningen
faaet tilsendt Manuskriptforslag eller Korrektur.
For Udgiverne
C.
Brosted