138 / 696
A. D R A G S T E D ,
a
/
s
,
Kgl. Ilo f-J u v e le re r og H of-G uldsm ed. G rundl.
d. 30. Nov. 1854 af A re n t N ikolai D rag sted
(f. 9 J u n i 1821 i K e rtem in d e , d. 1898). G ru n d
læ g g eren v a r u d d a n n e t som Sølvsm ed og
B illed h u g g er,
g e n n em g ik K u n sta k ad em iet,
Udstillingslokaler i Bredgade
hvis S ø lvm ed a lje h a n erh o ld t, og foretog
S tu d ie re jse r i U d la n d e t bl. a. i Italien .
H ans M e ste rsty k k e om ta les i L au g ets P ro to
kol som et u d m æ rk e t A rbejde, og allered e
som u n g M ester fik h a n sto re O pgaver b e
troet, sa a le d e s i 1859 G u ld h o rn et, som af d a n
ske K v in d er s k æ n k e d e s B. S. In g em an n , og
som n u fin d e s p a a F re d e rik sb o rg Slot, og
G u ld k ra n se n til F re d e rik den 7endes B aare i
R oskilde D om k irk e.
I 1880 b lev A. N. D rag ste d O ld erm an d for
G u ld sm ed e lau g e t og v a r som s a a d a n v irk som
ved B y g n in g e n af d en fø rste G u ldsm edestif
telse i L æ ssø esg ad e. I 1885 fik h a n tild e lt For-
tje n stm e d a ille n i Guld.
E fter G ru n d læ g g e re n s Død i 1898 viderefør-
tes F irm a e t af S ø n n ern e, F r a n ts D rag sted (f.
1852, d. 1916) og A lfred D rag ste d (f. 1856, d.
1918), d e r begge i en A a rræ k k e h a v d e væ ret
M edarbejdere, h v e r m ed sit Speciale, F ra n ts
D rag sted v a r som F a d e re n Sølvsm ed og Cise-
lør m ed en s A lfred D rag ste d v a r u d d a n n e t som
Ju v ele re r dels h o s d en an se te G u ldsm ed Col-
lin, dels v e d R ejser i U d lan d et.
I 1892 v a r F irm a e t af S ø n n ern e blev et u d
videt m ed en B u tik i B redgad e.
I A a re n e in d e n V erd en sk rig en lev eredes
m ange kostbare A rbejder til de frem m ed e
F y rster, som S læ gtsbaand førte til D a nm a rk
p a a Besøg.
F ra n ts D ragsted blev O ld erm an d efter F a d e
re n ; h a n v a r virksom ved B y g n in g en af L a u
gets an d en Stiftelse i R ibegade i 1906 og
gjorde tillige et sto rt A rbejde som M edlem
af B estyrelserne for H a a n d v æ rk e rstifte ise n ,
H aan d væ rk erfo ren in g en og T ek n isk Skole.
A lfred D ragsted v a r an se t som en fin K en
der af P e rle r og Æ d elsten e; d esu d en la a F a
gets k u n stn erisk e Side h am s tæ rk t p a a Sinde,
og h a n v a r M edstifter af og F o rm a n d for F o r
eningen for K u n sth aan d væ rk . E n d v id ere v a r
h a n F o rm an d i Det kgl. k ø b en h a v n sk e S k y d e
selskab og danske B ro d ersk ab fra 1912 til 1913
og i 1916 blev h a n tillige O ld erm an d for G u ld
sm edelauget.
H an døde i Stockholm , h v o r h a n fo resto d
den danske K u n stin d u striu d stillin g i 1918.
I 1920 afleveredes til F re d e rik sb o rg S lo ts
k irk e den store Sølv-Døbefont, g e n frem stille t
efter gam le T egnin ger og p a a b e g y n d t 1916.
F ra n ts D rag steds S ønner Aage D rag ste d (f.
1886) og E in a r D rag sted (f. 1887), d e r begge v a r
u d d an n e t i F irm a e t og senere g en n em fiere
A ar i U dlandet, overtog ved A lfred D rag sted s
Død V irksom heden, der u n d e r V erd en sk rig en
havde faae t et bety d elig t Om fang. K risen efter
K rigen gik ikke sp o rlø st h e n over den g am le
V irksom hed, m en en E ksp o rt-V irk som h ed , der
i det væ sentlige v a r o p a rb ejd e t af E in a r D rag
sted, h ja lp til a t opreth olde B eskæ ftigelsen, og
den voksede saaledes, a t m a n i 1923 fa n d t det
p ra k tis k a t u d sk ille E ngros og E k sp o rt-A fd e
lingen, der en d n u som s æ rs k ilt F irm a ejes af
E. D ragsted.
Aage D rag sted vid erefø rte D e ta ilu d sa lg e t i
B redgade, h v o rtil er k n y tte t et V æ rk sted for
Ju v elarb ejd e og siden 1934 tillig e et S lib eri for
Værkstedet i Bredgade
Æ delstene. F irm ae t overgik i 192
i
til A k tie
selskab m ed Aage D rag sted som D ire k tø r og
Medlem af B estyrelsen. H a n v a r fra 1924 til
1932 F o rm an d for K øbenhavns G u ldsm edefoi-
ening' og er V iceolderm and i G u ld sm ed elau g et
127