127 / 136
Litteraturhenvisninger
123
52) Matthiessen,
S.
125.
53) Matthiessen,
S.
124.
54) Matthiessen, S. 124.
55) O. Nielsen, I, S. 23. Solbjærg skal have ligget nær Bredegade paa Frede
riksberg, Serridslev nær Vibenshus ved Lyngbyvej.
56) Sokkelunds Herred = Middelalderens Støvnæs Herred, O. Nielsen, l, S. 1.
57) O. Nielsen I, S. 2.
5S) O. Nielsen, I, S. 20.
59) O. Nielsen I, S. 15 ff.
60) O. Nielsen I, S. 22.
el) Ifølge en lidt gaadefuld (Jdtryksmaade i Arup S. 232 skal „Løbet mellem
Sjælland og Amager" have gaaet op, hvor nu Aabenraa, Vognmagergade og
Gammmelmønt gaar.
G2) Arup, S. 260—261.
63) Matthiessen, S. 114.
64) Arup, S. 231.
G5) Arup, S. 232.
66) Vogel, S. 509.
s7) De danske Statsbaners Beretning om Driften 1. April 1925—31. Marts
1926.
68) O. Nielsen IV, S. 204.
09) O. Nielsen II, S. 39—40.
70) O. Nielsen, II, S. 1 ff.
71) O. Nielsen IV, ,S. 203 og 190 ff.
72) 1 Toldhavnen findes 43,0 ha med 9,1—10,0 m's Dybde; 45,2 ha med 8,1
m’s Dybde; 113,1 ha med 6,9—7,5 m’s Dybde. I Frihavnen findes 7,0 ha med
9.5 m’s Dybde; 13,2 ha med 9,1 m’s Dybde; 14,0 ha med 7,5—9,1 m’s Dybde.
T old h a vn en s
nye Nordbassin har 320 m Kaj længde med 10,0 m Vand; ved
„Larsens Plads" er der 271 m Kaj med ¡8,1 m Vand; Nordhavnen 101 m med
7.5 m, Islands Brygge 1140 m med 7,5 m, Teglholmen 490 m med 7,0 m, Fri
havns Østmole (iLangeliniemolen) 934 m med 6,9 m. I Frihavnen er Kajlængder
og Vanddybder følgende: Sydbassin 1542 m med 9,1 m, Kroneløbsbassin 1007 m
med 9,5 m, Sydbassin 722 m med 8,1 m ogNordhavn ogMellembassin 1855 m
med 7,5 m. (Statistisk Aarb. for København,1926). Før 1865 varDybden til
Nyhavn 6 m, derfra til Knippelsbro
5
/2,
derfra til Langebro 4 m og syd for
denne 2 m. (Daniel Bruun: Danmark, Bd. IV, 6, S. 30.)
Litteraturhenvisninger til 4. Afsnit.
Københavns handelsgeografiske Betydning i Aaret 1925.
4)
Danmarks Handelsflaade og Skibsfart 1921. Statistiske Meddelelser, S.
23*.
2) Statistisches Jahrbuch für das Deutsche Reich 1926.
3) Steen de Geer: Die Grosstädte an der Ostsee (Zeitschr. der Ges. für Erd
kunde zu Berlin) 1912.
4) Gustav Braun: Bemerkungen über die Verkehrsgeographie im allgemeinen