Previous Page  137 / 515 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 137 / 515 Next Page
Page Background

Om Øster-Qvarteer.

109

G

a a r d e n

,

laae i samme Gade. Men efterat den Gade,

S

t o r e

K

o n

­

gens

G

a d e

kaldet, (ved Stadens Udvidelse som skeede i Kong Chri­

stian den Fierdes T iid) er bleven andlagt, er den til Forskiæl bleven

kalden

L

il l e

K

o n g e n s

G

a d e

.

Vel finder man, at udi nogle ældgamle

Documenter a f A a r 1402 tales der om ambæ Plateæ regales, begge

Kongens G ade r; men hvo r de have lagt, derom kand ingen Oplysning

gives. Th i den Gade, som nu omstunder kaldes Store Kongens Gade,

var da ey til, eftersom den Deel a f Stadens G rund laae paa de T ider

uden for Byen, og ei v a r bebygt med ordentlige afstukne Gader. Udi

Lille Kongens G ade ligger:

S

k ip p e r n e s

L

a u g s

- H

u u s

,

som er en stor, dyb og rummelig Gaard,

hvor der holdes: 1) Søe-Rætten i et dertil indræ ttet Værelse, hver

Fredag Efterm iddag K lokken 2. Rætten, som allene andgaaer Skibs-

fahrtens Sager, adm inistreres a f Skipper-Laugets O ldermand, som

præsiderer, og Biesidderne ere en K iøbmand , Vaterskouten, tvende

Skippere, saa og en Søe-Rættes Skriver. F ra denne Ræ tt kand appel­

leres til Hof- og S tats-Ræ tten. 2)

E n

N

a v ig a t io n s

- S

k o l e

eller

S

t y r

-

mands

- S

k o l e n

,

som holdes under Direction a f en ordentlig beskikket

Lærer i Navigations-Videnskab, som derfor nyder frie Værelser for

Skolen og for sig selv sammestæds a t boe. 3) E t Contoir, hvor de

Søefahrende erlægge en vis Contingent til de Danske og Norske

Slavers Ranzone ring a f det Tyrkiske Fængsel, for hvilke Penges

Oppebørsel Skipperlaugets O lderm and qua Casserer maanetlig er­

lægger Regnskab ved a t betale dem i det Kongelige Zahl-Kammer,

og derfor nyder h an en vis Løn. Paa den G rund, som Skippers-Laugs-

huus er bygt paa , saa og p aa de nær omliggende Huusgrunde (hvilke

i forrige A a rhund red have hø rt til Laugshusets Territorium , men ere

Tid efter anden bortsolgte) h a r i Kong Friderich den Førstes Tid

og i Kong Christian den Tredies T id eller m idt i det sextende Seculo

været en

A

r c h e l ie

- G

a a r d

eller

K

o n g e n s

T

ø y h u u s

,

hvilket kaldes

d e t

g am l e

T

ø y h u u s

udi Kong Christian den Tredies Brev a f 23. Fe-