Previous Page  267 / 515 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 267 / 515 Next Page
Page Background

Om det nye eller yngre Kiøbenhavn.

239

meente hellige Stæd og Capeli var i Pavedommets T id u d ra a b t for

at have en stor Helbredelses-K raft. Hvorudover det blev overmaade

flittigt besøgt, en ten saa denne miraculeuse Helbredelses V irkning var

efter deres T anke a t tilskrive det hellige Stæd, Capellet selv eller

St. Annæ Reliqvier, som foregaves a t ligge begravne ud i Capellet,

eller og det færske V and , som var tæt ved St. Annæ Capeli. D a dette

St. Annæ Capeli blev i Reformationens T id nedb rud t, fantest (efter

I. L.

W o l f s

Beretning i hånds udgivne Encom ion Daniæ pag. 376)

en stor Mængde, j a nogle Læs K rykker liggende p aa Stædet, som

Krøblinge havde kastet der fra sig og gaaet bort, efterat de vare

helbredte a f deres Svagheder. Om forommældte St. Annæ Broe er ellers

dette a t mærke: Resenius forestiller St. Annæ Broe som en Skibs-

Broe eller Brygge, der gik ud i det salte Vand . Og deri stemmer han

overens med ovenanførte I. L.

W o l f s

Beretning derom pag. 376. Men

E. P

o n t o p p id a n

i sine Origenes Hafniens. pag. 23. meener, a t St.

Annæ Broe ikke h a r været en Skibs-Broe ud i den salte Søe, men en

almindelig Træe-Broe over det færske V and i Følge den G rund teg­

ning a f K iøbenhavn , som Seuter i Am sterdam h a r udgivet. Begge

deres stridige Meeninger synes a t kunde forliges paa denne Maade.

Man veed, a t i de ældste T ide r løb tværtover Hallands Aas et færsk,

rindende Aae eller V and , og a t i Nærheden ved samme færske Vand

boede mange Garvere, hvilke beny ttede sig d e ra f til deres Garverie,

hvorudover det færske Pompevand i St. Annæ Ø ster-Qvarteer kaldes

nu omstunder Garvernes V and . Det er a ltsaa troligt, a t St. Annæ

Capeli h a r lag t ved en K ilde strax ved bemælte færske, rindende Vand,

saa at baade for Landboe rne h a r været en Træe-Broe over den rin ­

dende Aae eller V and hen til St. Annæ Capeli, og ligeledes for de

Søefahrende h a r der været en anden , men længere Broe lagt a f store

Stene fra S tranden op til Capellet, hvilke begge ere kaldte St. Annæ

Broe. Men i de følgende T ide r er bemælte rindende Vand, tilligemed

to færske Søer, Kongens D am og Dæmning, saa og Dronningens Dam