40 / 515
12
Første Bog. Syvende Kap. Om Rosenborg-Qvarteer.
bleve aldeles fordærvede a f Ildens fortærende Lue, saa dog alligevel
forbleve Kirkens tilbagestaaende M u re saavit ubeskadigede, a t man
hastigere kunde komme i S tand med denne Kirkes Istandsæ ttelse end
med nogen a f de øvrige opbrænd te K irk e r; th i b aad e M u rene og
Pillerne ho ld t got ud mod Ildens M ag t, men T ag e t og de indvortes
O rn am en te r i K irken m aa tte gandske giøres a f nye. Hvorudover
b aade Prædikkestoel, A lta re t og O rgelværket bleve efter Ildeb randen
lang t smukkere, end de tilforn havde været. Imedens K irken stod
efter Ild eb rand en und e r Bygning og R ep a ra tion , ho ld t T rin itatis
Meenighed sin offentlig Gudstieneste i den H e rre Zebaoths Kirke
eller Garnisons-K irken; men Brudevielser, Barnedaab og Skriftemaal
bleve forrættede i Regenz-K irken. M ed K irkens nye Bygning og ind
vortes Prydelser blev m an saa hastig færdig, a t A a r
1 731
den
7
. Oc-
tobr. blev den første Prædikken og Guds-T ieneste efter B randen igien
ho ld t her i T rin itatis K irke. Kirkens, tilligemed sit rund e astronomiske
Taa rns, Aftegning stukken i K obbe r findes i
T h u r a s
Hafn. Hod.
T ab . X C I I. Ligeledes i
P o n t o p p .
Atlas Dan . Tom . I I .
Kirkens Bygning er udvendig
86
Alen lang, til T ag e t er den
35
Alen høy, men til Rygaasen a f T age t
55
A len høy. Indvend ig er K ir
ken
81
Alen lang og
29
Alen b red , h a r meget høye K irke-V induer,
hver a f
17
Alens Høyde, og otte p a a hver Side a f K irken , hvorudover
K irken er indvendig meget lyys og a f skiøn Anseelse. K irkens Overdeel,
hvori Universitætets Bibliothek er opsat langs over K irken , hviler paa
tvende R ad e r a f meget høye og smalle o ttekan tede P illarer, hvilke ere
med tykke Jernstænger sammenføyede for a t styrke dem destobædre
til a t bære. Kirkens mellemste Gang lige for A lta re t er imellem be-
mælte Pillarer.
A l t a r e t
er meget ziirlig uda rbe ide t a f Egetræe, ligeledes er Prædik-
kestolen ogsaa forfærdiget a f Egetræe. Begge Deele ere meget nætte
giorte efter Bygnings-Konstens Regler. De havde i mange A a r Ege
træets natu rlige mørkegule Farve, som fald t meget smukt i Øynene;