Previous Page  421 / 515 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 421 / 515 Next Page
Page Background

§. 4- Om Guldhuset.

393

alt det Klæde, som udkræves baade til Land-E tatens og Søe-Etatens

Monderinger. Stædet h a r beho ld t sit Navn bestandig a f sin første

Bestæmmelse; th i A a r 1668 lod Kong Friderich den Tredie p aa K on ­

gelig Bekostning opføre et L abo ra to rium Chymicum med sine Ovne

og Ind re tn inge r til den berøm te Alchymist, Doctor

J

o s e p h

F

r a n

-

cisgus

B

u r r y

,

fød i M ey land i Italien , for a t giøre Guld ved alchy-

mistiske O pe ra tione r sammestæds, da den Danske Medicus Doctor

O

l e

B

o r c k

blev h am ad jungered for at arbeide sammestæds i Chy-

mien. Efter K ong F riderich den Tredies Død reiste Doctor Burry sin

Vey. D erpaa blev denne Guldhuus-Bygning a f Kong Christian den

Femte indræ ttet til et Qvæsthuus Aar 1674 ind til Aar 1685, da et

ordentlig Qvæsthuus blev opbygt a f Kong Christian den Femte paa

Hiørnet a f St. Annæ G aden og Qvæsthuusgaden; hvorom er mældt

forhen K ap . X . §. 14. pag. 323. D erpaa blev Guldhuset med alle sine

Bygninger a f K ongen bortskiænket til den Kongelige Factor

C

h r i

­

s t ia n

V

æ r n e r

den 16. M ay 1685 til Arv og Ejendom, n aa r det a f

ham og M ed-Interessentere and lag te

K

l æ d e

- M

a n u f a k t u r

og Fabrik-

Værk blev ho ld t ved lige, saa a t Guldhuset fra Aar 1685 blev forandret

til et M anufactur-Huus. M en efter nogle Aars Forløb, da bemælte

Christian Værner ikke kunde bestaae sig, m aatte Kongen tage den

hele Fabrik til sig selv. H vo rpaa Kong Friderich den Fierde lod ved

en Hollænder, navnlig

L

a m b e r t

,

andlægge en Fabrik for a t giøre

Klæde og deslige u ldene V ah re til heele Armeens Mondering. Aar

1759

Pintzeaften a fb ræ nd te den største Længde a f Guldhuset ud mod

Gaden, da ved samme Ild eb rand opbrændte et Forraad a f U ld og

Væverstole. M en en større og anseeligere nye Guldhuus-Bygning blev

strax samme Sommer opbyg t igien og K randsen opsat den 13. Sep-

tembr. Aar 1759. Og A a r 1776 blev Guldhusets Bygning giort endnu

større, saa a t dette M anu fac tu r holder meere end 100 Væverstole i

bestandig Gang og 400 Arbeidere, hvorudover Guldhusets M anu ­

factur h a r aarligen en meget betydelig V inding paa sine fabrikerede