478 / 515
4 5 °
Tredie Bog. Tolvte Kap. Om Christianshavn.
skulle arbeide unde r V andg rundens Horizon t, men endog skulle stride
med Havets Bølger, saa og med underjord iske først usynlige, siden sig
y ttrende K ilde r og med u tallige and re Besværligheder, hvilke dog
allesammen bleve til Kongens store Fornøyelse og Lande ts Glæde
lykkeligen overvundne, og Docquen blev fu ldb rag t A a r 1739; samt
til samme T id bygt i Docquen en F regat, som p a a sine Stabel-Blokke
stod med sin fulde behørige Takkelage p a a M aster og Stænger, saa
og sine Canoner, til a t gaae ud a f Docquen ved dens Aabning.
A ar 1739 den 25. M ay blev V an d e t første G ang ind lad t i Docquen,
og Dagen derefter den 26. M ay blev Docquen og bemælte F rega t ved
en Tale, holden a f daværende Holmens Kirkes Provst og Sogne-Præst
Consistorial-Raad
M
a t h ia s
H
w i id
,
høytideligen indv iet i Kong Chri
stian den Siettes og de t gandske Høykongelige Huuses Overværelse,
hvorefter Docquens Sluser og Po rte bleve aabnede i utallige Menne
skers Paasyn ; og den ommældte i Docquen færdig bygte og fuldkom
men tiltaklede F regat,
F
æ r ø e
kalden , gik ud a f Docquen , hvorefter
Orlogsskibet
C
h r is t ia n u s
S
e x t u s
p a a 90 C anone r halede ind igien
i Docquen for a t faae den fornødne R ep a ra tion . T il en Erindring
om denne Solennitet og Docquens N y tte blev slagen en smuk, stor
Medaille. P aa hvis forreste Side eller Reversen sees K ong Christian
den Siettes Brystbillede med K onge-T itel: Christianus V I D. Gr.
Rex Daniæ. Norvegiæ. V and . Goth. P aa den and en Side eller Aversen
forestilles Prospecten a f Docquen med denne Om skrift: C laustrum
Navale ab Augustissimo M onarcha Christiano V I. Hafniæ Adorna-
tum . Neden und e r i Afsnittet læses disse O rd : A. (apertum ) D. XXV I
May M D CC X X X IX .
Hensigten med Docquen og den store N y tte a f dens Brug er, at
alle brøstfældige Krigsskibe he r kand repareres, ud en a t det er nødigt
a t kiølhale dem, som tilforn v a r brugeligt, d a slig K iø lhaling skeedte
med stor Besværing og Omkostning. I Henseende til Docquens Skab
ning og Størrelse seer m an først Nedgangen , som bestaaer a f mang