70 / 515
42
Første Bog. Syvende Kap. Om Rosenborg-Qvarteer.
vissere end de Ind re tn inge r, som sædvanligen findes ved de Engelske
Q vad ran te r. Denne M u ra l-Q v ad ran t h a r en Fordeel, som ikke findes
ved nogen anden Q v ad ran t p a a noget and e t O bservatorium , nemlig
a t den er deelt p aa Observatorium selv og liige fra Deelings-Bordet
ophængt p aa sit Stæd. Det kand ikke nægtes, a t jo saa svære og sam
mensatte Instrum en te r m aa lide noget ved lange T ranspo rte r.
I denne Sahl findes en
S e c t o r
a f tolv Danske Fods Rad ius. Med
denne kand m an tage syv G rad e r p a a hver Side a f Z en ith til en Vis
hed a f to Sekunder. Buen selv sidder fast p a a en Axel a f Mahoni-
Træe, hvilken er bevægelig om tvende T app e r, een oven til og een
neden til. Axelen kand injusteres til a t blive vertical ved anbragte
Skruer. Kikkertens
O b j e c t i v - G l a s
sidder oppe ved Cen trum , og
O k u
l a r e t
følger Buen. For a t spare sig den besværlige Stilling ved a t see
op til Zen ith medtages Billedet i K ikkerten a f et P lan-Speil a f slebet
Staal, og m an observerer ved a t see ind fra Siden. I denne Sahl er
opstillet et fortræffeligt
E n g e l s k a s t r o n o m i s k U h r
a f Mudge og D u t
tor, hvilket i flere A ar h a r meget nøje fulgt S tierne-T iden .
I den østre fiirkantede U dbygn ing findes et Fransk U h r, forfær-
diget a f le Pau te i Paris, hvilket, u ag te t de t h a r været temmeligt dyrt,
dog ikke kand naae det Engelske eller Danske U h r, ved en nøyagtig
og stadig Gang. Sammestæds er ogsaa opstillet en nye tre Fods Qva-
d ran t, som er saaledes inddeelt i
90
° og
96
°, a t m an med den kand
tage Høyder til en Vished a f
10
Sekunder. I Stæden for de t sædvan
lige Lod er anb rag t et meget levende V aterpas med Luft-Blære, hvil
ket ved Qvad ran tens Omvending med Vished og Læ thed kand in
justeres.
Alle ovenmældte nye astronomiske In strum en te r ere forfærdigede
i K iøbenhavn a f den Danske Instrum en t-M ager H r. Joh ann es Ahl,
som vist overgaaer alle de Tydske og Franske In strum en term agere og
neppe viiger for nogen a f de Engelske (Ram sden maaskee undtagen)
ved sin Fiinhed i a t deele, hvilket er Hoved-Sagen i de astronomiske