KøbenhavnsBeskrivelse

§.

- Om den Reformeerte Kirke.

Ligeledes om Efterm iddagen den Tydske først fra Kl. i til 3, dernæst

den Franske fra KL 3 til 5. K irken h a r to Tydske Præster og to F ran

ske Præster. Hver a f dem h a r sin smukke, grundm u rede Præste-Resi-

denz til frie Beboelse. A f disse ligger den eene No. 217 i Gothers-

gaden ved Siden a f K irken, de øvrige ligge i Gaden Aabenraae

No. [2]35, No. 263, No. 235 a. Paa alle Kirkens Vasa Sacra, hvilke

ere a f Sølv, findes ingen Inscription. Hver Meenigheds Præster have

sine Vasa Sacra i Forvaring. De Reformeertes Privilegier i D anm ark

findes anførte i

osias

o rck s

Kirchen-Geschichte I Band I Stuch

pag. 236, dog med det Tillæg, at Hs. K. M a j:t Kong K ristian den

Syvende h a r igien fornyet sin høysalige Farfaders Reskript, nemlig:

At naa r Personer a f den Lutherske og Reformeerede Confession gifte

sig med h inanden , saa kand Forældrene lade deres Børn opdrage i

hvilken Meenighed de vil, n aa r de ere eenige derom. Ved begge Mee-

nigheder ere Legata og Donationer eller milde Stiftelser til Kirkens

og de Fattiges Beste. Adskillige Documenter og Efterretninger derom

bleve ved Ildeb randen Aar 1728 gandske forlorne, da samme hverken

før ey heller efter den T id findes til Givernes Æ re og Efterslægtens

Nytte a t være trykte og ræddede fra Forglæmmelse. Dog fortiene, som

besynderlige Velgiørere ved den Tydske Reformeerte Meenighed, med

Berømmelse a t ihukommes og nævnes H r. Baron Iselin, H r. Etats-

Raad von H emm ert og H r. E tats-Raad von Hurck. Ligeledes ved den

Franske Reformeerte Meenighed ere ved Testam en ter giorte Stiftelser

til Kirkens og de Fattiges Beste a f Mad. Meyer, Demoiselle Duplessis,

Græv Giildensteen og hånds Grævinde, Mademois. Esther Paquot,

Geheime-Conference-Raad Demercieres, H r. Bretonville. Kirkens

Seigl forestiller et Skib for fulde Seil med Omskrift: Anchora Spes,

Coelum Portus; det er: H aabe t er Ankeret, H imlen er Havnen.

De, som have været

a s t o r e s

ved den Reformeerte Kirke siden

Kirkens første Stiftelse og Bygning Aar 1688 indtil nærværende Tiid,

ere disse følgende: