98 / 515
70
Første Bog. Syvende Kap. Om Rosenborg-Qvarteer.
Nobile Par Danum Studiis & Amore Gemellum,
Grandia Laturum Meritorum Præmia, Dextram
Inde Tuam Solers
H o lm i!
Sacer Annulus Ornat,
Cui Pretium Summum dat, qvam Fert, Regia Gnoma.
Non Satis; Offertur
T
ibi
Magno a Principe Pyxis
Cara suis Gemmis, Emblemate Carior intus;
Civis enim monstrat
T
e
Promeruisse Coronam.
Nec Meritis,
M u l l e r e !
Tuis Heic Splendida Desunt
Munera, Pyxis item Prægnans Solidis, & Honores.
Sic Labor assiduus Tandem, ut Bona Causa Triumphat.
Este, Viri! Macti Vestra Virtute! Novatam
Cimbrorum Famam subito quæ ducet ad Indos.
Macte Tuo Decore eximio Bona Patria! Macte!
Artibus & Regis Cura Tibi Gloria Crescit.
Crescat in invidiam, Duce, Religione, Perennis!
Discite, Vos Gentes! Arcti non temnere Gentem.
Haud obtusa adeo gestamus Pectora Dani.
Skue! Studs! Chineser, Tie! Brout ikke, som Du plejer,
Stolt af din dyre Kram, dit skarpe Syyn og Sind!
Mod Norden boer og Folk, som Aand og Øyne ejer.
Døm ey, Europa paa det eene Øye blind.
Din Avind længe har beundret Saxers Gaver
At skabe Porcelain. Nu og det Danske Folk
kand tee Dig lige Konst. Behold dit Leer, Du haver;
Vi glade spare Sølv; Vor Trang er ey din Tolk.
Vor Drik Os smager best af hiemmegiorte Krukker,
Den Vinding og den Ziir, den Lyst for Fødeland,
Vor
M u l l e r !
skyldes Dig, Du Konstens Dør Oplukker.
Opreis, Medborgere! en Støtte for den Mand.
Med Rætt berømmes og, vor
H o lm !
Din kloge Iver;
Forsigtig, Ferm og Kiæk med Ild Du drev Din Sag,
At Udsalg kunde skee, Det Konstneren opliver.
Den beste Konge Selv udmærker Dit Behag,
At dette Tvilling-Par, i ædel Flid saa Lige,