![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0034.jpg)
eller bag ved liggende Bygninger, mens der til
Gengæld melder sig et Hensyn til den omgi
vende Husvæg.
Fuldgode Eksempler, der trods al Naivitet er
af effektiv Virkning, finder vi i vore gamleKvar-
terers smaa Bomærkctavler, og i de ofte meget
vellykkede nyskabte Efterligninger, der er byg
gede direkte over disse Forbilleder, som f. Eks.
Bossemager Poulsens Skilt.
Blandt gode moderne Eksempler kan nævnes
lens MøllerJensens
Tavle for »Model-Bohave«,
der i sin kraftige Enkelthed i Linierne og sin
primitive Farveglæde er et meget passende Agi
tationsmiddel, og samme Kunstners Skilt for
■Skolen fordansk Kunsthaandværk«, der uden
at tilsætte noget af sin Enkelhed straaler i Ud
skæring og Forgyldning.
•Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse«
har to symmetrisk anbragte Tavler, tegnet af
Arkitekt
M. Clemmensen,
dekorative i Form og
Indfatning og med en for sin Tid letlæstTekst.
I Skilte som disse spiller Skriften og der
igennem Skrifttyperne en suveræn Rolle, idet
de behersker Totalindtrykket og reducerer
Nødvendigheden af ornamentale Elementer til
et Minimum.
Den københavnske Skriftmaler
par préfé
rence
er Malermester
Jørgen Laursen,
der al
lerede har en anselig Produktion bag sig
(hvoraf adskilligt findes afbildet i »Forskøn
nelsen« 1916, Nr. 3—4).
Allerede saa tidligt som i Slutningen af 90-
erne blev han sat paa Sporet, da han malede
Bogtrykker
Simon Bernsteens
Skilt efter
Hans
Tegners
Udkast og blev opmærksom paa de
nnvendtcTypers Skønhed. Et Reklamekort, li
geledes efter Teg'nersTegning, gav ham yder
ligere Impulser, og efter at have anvendt denne
dekorative Skriveskrift i Forstørrelse og der
efter paa Grundlag af den at have udarbejdet
en mere selvstændig Type, naaedc
Laursen
til
det personlige Præg af Friskhed
og Pertentlighed i Forening,
som gør enhver af hans smaa
og storcSkrifttavler lette at iden
tificere.
Han anvender fortrinsvis to
Hovedtyper, en klar Antiqua og
den nævnte Skriveskrift, der for
uden sin Formrigdom har det Fortrin at kunne
placere en lang Række Ord paa en relativ snæ
ver Plads, et Problem, der kun altfor ofte kræ
ves løst af en nutidig Skiltemaler.
Vi ser f. Eks. af
Jørgen Laursens
Skilte paa
Teknologisk Institut — der giver morsomme
Mindelser om gammelt folkeligt Bohave, en
meget fornøjelig Anakronisme paa et moderne
Institut, der er Fagskole for Haandværkere— ,
hvorledes selv denne elastiske Skriveskrift kan
overanstrenges til Ulæselighed, saa at man maa
nøjes med at nyde Skiltets Form paa Afstand og
derefter søge dets Indhold paa nærmere Hold.
Bedre Vilkaar har
Laursen
haft i en Række
Skilte for Kobenhavns Bank, Reklameskilte,
Opslag og Vejvisere flokker sig paa Fagaden
og langs begge Buegangens Sider, hver med
sin lille Individualitetsforskel i Størrelse, Skrift
eller Farve, men dog alle prægede af at høre
til samme Familie.
Der findes næppe ellers i København en saa
forskelligartet Blanding af smukke Skriftskilte
samlet paa et Sted og desværre næppe heller
nogen anden Mand end
Laursen,
der kunde
variere sig saa meget og vedblive at være sig
selv lig.
Hans Felt er tilsyneladende begrænset af
de Typer, han har gjort til sine, og muligvis
har han nu og da Blikket mere aabent for
Skønheden end for Forsnørkletheden i
P. V.
Jensen-Klints
Skriftformer, og det hænder vel
ogsaa, at han vover sig frem med Symboler
og Dekorationer, der ikke er saa usvigelig sikre
som Teksten, men til Gengæld kender hans i
Ordets allerbedste Forstand Ekvilibrering med
disse Skrifttyper ikke nogen Begrænsning og
hans Bidrag til københavnsk Gadekunst vil
altid udgøre et lille Enklave for sig, hvis Be
tydning ikke bor undervurderes.
Thi Victor Hugos Forkyndelse af, at man af
Skiltenes Inskriptioner kan læse et Lands vig
tigste Karaktertræk, gælder ik
ke mindst om Skrifttavlerne,
saa sandt som en Nations kul
turelle Stade lige saa vel la
der sig bestemme af dets Skrift
forms Udvikling som af dets
Arkitektur.
H
e n n i n g
B
rc
J
c h n e r
.
ISHGKOIADE
28
Udhængsskilt for Soeborgs
Chokoladefabrik, Kg. Nytorv.
( S
o n n e
- H
a n s e n
).