60 / 67
Byen og særlig i dens Parker, der saa vist in
gen Indskrænkninger taaler mere; i dette Til
fælde synes Indignationen os dog en Smule
overdreven; det er en ganske lille Bygning,
der ligger diskret tilbagetrukken hen imod
Selvgade, og den er endda — i Modsætning
til f. Eks. Musiktribunen i Kongens Have —
præget af en vis Smag.
Apropos
Kongens H av e! Hvad mon det
bliver til med dens Renaissance? Vi rejste, som
vore Medlemmer vil mindes, dette Spørgs-
maal for et Par Aar siden; der blev udskrevet
Plankonkurrence, men endnu synes der ikke
at være fo re tag e t nogetsomhelst udover, at
der er lagt en Rist om Roden paa det pragt
fulde Paradisæbletræ, som hvert Foraar væk
ker de forbigaaendes glade Beundring. De
dodfodte Planer om Nationalmuseets Henflyt
ning til Kongens Have har da vel ikke stand
set Overvejelserne om Havens F o rn y e ls e og
— U d v id e ls e ?
Et af vore Dagblade vil have T y ch o B rah es
Statue flyttet fra Observatoriet til Pladsen ved
Vartov, i hvis Nærhed han skal have boet. Ja,
hvorfor ikke? Man kunde ogsaa tage Oehlen-
schlager bort fra det kongelige Teater og stille
ham
vis å vis
hans Fødested paa Vesterbro
gade, og er man først begyndt at flytte med
Statuer, er det ikke vanskeligt at finde Aarsa-
ger til at flytte rundt med snart alle dem, Byen
har. Os forekommer det, at Tycho Brahes
Forbindelse med den astronomiske Videnskab
i fuldeste Maal retfærdiggør hans Billedstøttes
Opstilling foran Observatoriet, ligesom flytten
rundt med Æresminder ikke er noget, som vi
i Principet vil anbefale, selv om der kan fore
komme Undtagelsestilfælde, f. Eks. hvor den
oprindelig valgte Plads viser sig at være saa
uheldig valgt som Tilfældet var med Dan
marksstatuen foran Kunstmuseet. Tycho Brahe
staar — set saavel fra det kunstneriske som
det historiske Synspunkt — godt, hvor han
staar, og vi vil paa det bestemteste tilraade, at
man lader ham og Runde Taarn blive staaende.
NOGLE SKILTE OG DERES HISTORIE
S
om
bekendt skal de Handlende, der onsker
at faa anbragt Udhængsskilte ved deres
Forretninger, have PolitietsTilladelse dertil,og
denne geres endda afhængig af, at Skiltene
hvad Form og Udseende angaar godkendes af
Magistraten, altsaa underkastes en Censur.
Denne Censur udoves af Stadsarkitekten, og
denne er, som man kan tænke, hyppigt kom
men i den Situation at maatte kassere Skilte,
der saa altfor slemme ud.
For nogle Aar siden rettedes der fra Stads
arkitektens Kontor rent privat en Forespørgsel
til Forskønnelsesforeningen, om denne ikke
kunde tænke sig at lade udarbejde en Række
Typetegninger til saadanne Skilte, naturligvis
kun beregnede for Smaaforretninger. Dette
mentes at kunne blive en Hjælp, dels for Au
toriteterne ved at disse kunde henvise Ansø
gere til at benytte disse Tegninger, dels for
at de Handlende paa en nem og billig Maade
kunde faa et Skilt, der var godkendt med det
samme, og endelig for at disse Skilte kunde
give et om end beskedent, saa dog ikke helt
uvigtigt Bidrag til Gaders og Stræders anstæn
dige Udseende.
Vor Bestyrelse tog gærne denne Opgave op
og bekostede en Række Tegninger (udarbej
dede af Arkitekt
S
onne
-H
ansen
),
saavel i
mindre Maalestok som i virkelig Størrelse,
samt lod de førstnævnte reproducere. Men da
54
Bestyrelsen fandt, at Tegninger alene, navnlig
for den Ukyndige, ikke kunde give et tilstræk
keligt forstaaeligt Billede af de færdige Skilte,
besluttedes det at søge disse fremstillede i det
virkelige Materiale.
Bestyrelsen henvendte sig nu til Kunstsmede
mestrene
A
m u n d i n
(Doberchs Efterfølger),
C
h r i s t e n s e n
,
Fælledvej, og
S
e i f e r t
med Fore
spørgsel, om de vilde hjælpe Foreningen med
denne Opgave, og paa den mest uegennyttige
Maade imodekom disse Herrer dette Ønske
ved gratis at smede 5 af de her gengivne Skilte;
Hofdekorationsmalerne
S
c h r ø d e r
, N
i e l s e n
&
H
a n s e n
gav paa samme Maade deres værdi
fulde Bidrag ved at male og forgylde dem.
Nu gjaldt det om at finde et Sted, hvor Skil
tene kunde blive ophængte, og Tanken faldt
da naturligt paa Teknologisk Instituts Gaard,
hvor man søgte og fik Tilladelse til at lade
dem anbringe (Arbejdet ved Indmuring og Op
hængning blev gratis besørget af Murermester,
Oldermand
W
i l d t
),
og hvor de nu har hængt
i Fred og Ro i halvandet Aar.
Den 18. Maj 1921 tilskrev Bestyrelsen Ma
gistraten og udbad sig dens Samtykke til at
lade Stadsarkitekten henvise Ansøgere om
Skilte til de her nævnte, samt til at udlevere
Tegninger dertil. Paa denne Henvendelse
har Bestyrelsen dog endnu ikke modtaget
Svar.
K.V
arming
.