119 / 469
Københavns Kirkesag
Nr. 7.
Den 17. November.
1903.
H v o rfra s k a l Pengene komm e til a t lønn e
de ny e P ræ s te r og b eko s te Driften a f de nye K irk e r?
En forunderlig Velsignelse har fulgt Arbejdet for Op
førelsen af nye Kirker i København, saa at der nu findes
et stort Antal Sogne eller Distrikter, der er smaa nok til,
at Kirkens Arbejde for Befolkningen kan gøres forsvarligt.
Medens Vesterbro i 1890 kun havde een Kirke, St.
Matthæus, med 55,000 Mennesker, har den nu 5 Kirker,
hvoraf de fire ny har Distrikter paa 10—12,000. Medens
Nørrebro i 1889 til en Befolkning paa over 100,000 kun
havde 2 Kirker, St. Johannes og St. Stefans, er der siden
den Tid indviet 8 nye Kirker, nemlig Andreas Kirken og
7 Kirker udenfor Søerne; og 6 af disse 8 nye Kirker har
Distrikter under 10,000. — Ligesaa er der bygget nye Kir
ker paa Frederiksberg, Østerbro og Sundby, saa at der i
alt i disse Aar er indviet over en Snes nye Kirker og an
sat dobbelt saa mange nye Præster.
Men hvorfra skal Pengene komme til at lønne disse?
Ikke fra Staten!
De mange, der anser Præsterne for
statslønnede, befinder sig i en stor Vildfarelse. Begelen er,
at Præsterne i København aldeles ingen Løn modtager
fra Statskassen.
Heller ikke fra Kommunen!
Kommunens Kasse i Køben
havn yder overhovedet aldeles ikke noget til Præsternes
Løn.
Ordinært faar Præsterne i København deres Løn ad lo
Hovedveje, dels som Offer og Accidenser i Anledning af
Daab, Vielse, Konfirmation og Begravelse, dels igennem den
lille Kirkeskat, som kaldes Præstepenge. Men disse Indtægter