247 / 469
235
Hun troede ikke paa nogen Gud eller paa nogen bøn. men
vilde dog høre, og bad mig selv, da jeg gik, om at komme igen.
Til Julen sendte jeg hende et Kort, og i Januar fik jeg i
m
Pose Appelsiner smuglet et Ny Testamente ind til hende.
Hun var glad for det og for Præstens Besøg. Men, hvor under-
]igt< _ sagde hun — tre Gange i Træk var der lige efter
Præsten kommen en af hendes tidligere, verdslige Veninder og
havde med sit P jat ganske ødelagt hende Præstens gode Ord.
Men netop dette brugte Herren til at lade hende tydelig se
Forskellen paa Livet med og uden Gud, og tydelig nok begyndte
Ordet, ved de gentagne Besøg, som man i det mindre Distrikt
kan faa Tid til at gøre dem, at virke en fuldstændig Sinds-
forandring hos hende. Hun begyndte at bede, erkendte sit tid
ligere gudløse Liv som Synd og vovede at tro paa Jesus som sin
Frelser og at bede for sin hidtil ligesaa vantro gamle Moder.
Lidt havde vi hjulpet dem gennem Menighedsplejen, og det
var hun m e g e t taknemlig for. Men den største økonomiske
Byrde for hende, Afdragene paa Møbellaanene, kunde vi ikke
tage fra hende.
Et Par Gange havde hunklaret den truende
Fare, men en Dag var Katastrofen over hende. Havde hun
ikke de 20 eller 40 Kr. til Middag, vilde
alle Møblerne blive
hentede, Sengen indbefattet. Hun lagde sin Nød frem tor Her
ren. En Time efter kom en Fremmed, en Onkel fra Au sti a-
lien der ikke havde set hende, siden hun laa i Vuggen
Han
lovede at klare alle Vanskeligheder for hende og lagde som
første Bidrag fra sig paa Bordet foran hende - 1000 Kr.
Hun havde da virkelig en Gud, der hører Bønner.
Redde hendes timelige Liv kunde de Penge nu alligevel
ikke. Hun døde i Juni 1903. Men jeg tror, hun gik hjem til
sin Frelser som en dejlig Frugt af et trofast Distriktsarbejde i
hans Vingaard.
28. Fortegnelse
over in d k om n e G aver til en S o g n ek irk e i Nanaret
Vejerassistent Rasmussen 8 00 Ved Grosserer
c^ ? asti„e
Anledning af Indvielsen 5,00. Ved Jo anno . '
Johanne Frederiksen
K £
Vi”4“ «.oa Tvermoes Jensen 2,00. C.