KøbenhavnsKirkesag

Midler er anvendte til Opretholdelse af et fuldtud folkekirkeligt

Arbejde, som efter al Sandsynlighed vilde være bleven uudført.

dersom ikke den frivillige Virksomhed havde tag et fat.

At dette er lykkedes h ar væ ret af stor Betydning baade ind

adtil og udadtil.

Indadtil har denne Opgaves Gennemførelse

væ ret i høj Grad sammenbindende, løftende og selvstændig-

gorende for Menigheden. Udadtil har det tjen t til at styrke

M enighedsvirksomhedens Stilling overfor K irkens Modstandel e

og berede en velvillig Holdning fra saa godt som hele Befolk

ningen indenfor Menighedens V irksomhedsom raade, idet der altid

har kunnet hævdes, at de økonomiske Byrder, der maa hæres,

for at K irkevirksomheden kan fortsæ ttes og udvides, i det væ

sentlige er baarne alene af dem, som til Stadighed nyder Me

nighedens Goder. Og da Offervilligheden har holdt sig A ar efter

A ar. tør vi deri se noget, der ikke er et Udslag at en øjeblik

kelig Begejstring, men et Udtryk for en virkelig Ansvarsfølelse

og Kærlighed overfor K irkens Opgaver, som ogsaa i Frem tiden

vil vise sig livskraftig,

d e rs o m e lle rs B e tin g e ls e rn e f o r F r i

v illig h e d e n s

T r iv s e l in d e n f o r den fo lk e k ir k e lig e

V ir k s o m h e d

fre m d e le s m a a b e va re s .

En stor F are for, at disse Betingelser kan blive betydelig

indskrænkede, ser vi im idlertid i det foreliggende Lovforslag

angaaende Ligning til de københavnske Sognekirker.

Det forekommer os i) ikke at være retfæ rdigt, at en Menig

hed som den, vi tilhører, saaledes kommer til ikke blot (ad fri

villig Vej) at skaffe det fornødne til Veje til K irkevirksomheden

indenfor vort Sogn, men ogsaa at skulle bidrage (ved lovfæstet

Ligning) til Vedligeholdelse og Drift af andre Sognes Kirker,

hvor Ydeevnen som Regel endda vil være betydelig større end

i et Sogn som vort, der rummer en Mængde fattige og en stor

Del sm aat bem idlede Beboere.

Og vi maa 2) befrygte, at Følelsen af denne formentlige

Uretfærdighed vil svække Lysten til at fortsæ tte i samme 1 d-

strækning som hidtil ad F rivillighedens Vej, saaledes at ogsaa

vi kan blive nødte til at ansøge om at faa Del i Udbyttet at

den foreslaaede Ligning.

Vi er endelig 3) bekym rede for, at den velvillige Stemning

fra Befolkningens Helhed indenfor vort Sogn, hvormed Menig

hedens Arbejdere hidtil er bievne modtagne, og som har væ ret