32 2
Købstæderne. Det er denne overordentlig store Indvandring, der
h ar gjort K irkeforholdene i København saa vanskelige, men den
indeholder da ogsaa i sig en vis B erettigelse til paa ny at
rette en Opfordring til K irkens Venner omkring i Landet om at
komme os til H jæ lp.
F o r denne Indsam ling vil det være af største Betydning, at
der bliver lagt et godt Ord ind for K irkefondets store A rbejde
af alle de P ræ ster og andre troende Mennesker, der forstaar,
hvor nødvendigt det er, at H ovedstadens Kæmpesogne deles og
det fornødne A ntal P ræ ster ansæ ttes, saa a t dens Kirkeforhold
k an hjæ lpes ind i saadanne Form er, at Guds Riges Sag med
K raft kan føres frem i den trav le Hovedstadsbefolkning. Og vi
beder indtrængende alle K irkesagens Venner i By og paa Land
om med Mund og P en at forberede Indsam lingen baade ved at
imødegaa mulige Indvendinger eller M isforstaaelser og ved a t
lægge Menigheden Sagen varm t paa H jerte.
De indsam lede B idrag bedes indsendte provstivis til B i
skopperne, og af disse bedes Gaverne direkte tilstillet K irke
fondets K asserer, G rosserer Joh. V. Adolph, Stormgade 35, St.,
København B.
København i April 1905.
S k a t R ø rd am .
H a r a ld W esterg a a rd .
De smaa lnterimskirker.
Det første Ord, som tæ ndte Ild i H jertern e for den køben
havnske K irkesag, P asto r Joh. Møllers Tale ved det første Be-
thesdamøde i A aret 1886, pegede paa
m an g e sm a a , g an sk e
ta rvelig e K irk eh u se
som den eneste Vej til a t komme bort fra
den Nødstand, hvori H ovedstaden syntes at synke uhjæ lpeligt,
dybere og dybere.
Det første prak tisk e A rbejde i nyeste Tid for at afhjæ lpe
Københavns Kirkenød sam lede sig om samme Tanke,
sm a a , b il
lige K irk e r,
som H ovedpunktet i sit P rogram , og viste dette
ikke blot ved at erhverve og indrette den lille Bethlehemskirke,
men ogsaa ved selve sit Navn, idet Komiteen antog N avnet:
Unge P ig e rs F o ren in g fo r O pførelse a f sm a a K ir k e r i K ø b en
h a vn .