Stadens Vedtægt.
987
1920.
2. Naar Personer, der ved denne Vedtægts Ikrafttræden er
ansat i en Stilling, som efter de indtil 1. Oktober 1919
gældende Pensionsregler gav Pensionsret ved Ansæt
telsen, afgaar ved Døden inden Opnaaelsen af en Pen
sionsalder af over 5 Aar, jfr. § 34, Stk. 2, udgør Pensionen
til deres Enke 1/ 3 af Mandens Pensionsindtægt.
K. B. 31. Marts 1933, I.S . 21. Maj 1933.
§ 113.
For Personer, som inden Forløbet af 3 Aar efter denne
Vedtægts Ikrafttræden afskediges med Pension, samt for
Enker efter Personer i pensionsberettigende Stilling, som
indenfor nævnte Tidsrum afgaar ved Døden, er Pensions
indtægten, jfr. § 26, Stk. 6, Gennemsnittet af den Lønnings
indtægt, jfr. § 22 og § 109 Litra a, (forholdsvis beregnet for
et Aar), som paagældende bar oppebaaret siden 1. Oktober
1919, eller, hvis han først senere har fyldt 30 Aar, i Tiden
derefter.
§ 114.
1. Enhver, der ved denne Vedtægts Stadfæstelse er ansat i
Kommunens Tjeneste som Tjenestemand, og som for
bliver i den Stilling, ban beklædte paa dette Tidspunkt,
skal, forsaavidt Begæring derom fremsættes inden
1. Oktober 1925, eller ved den paagældendes tidligere
indtrædende Afgang fra Tjenesten, være berettiget til
ved sin Afgang at kræve sin Egenpension fastsat efter
de indtil 1. Oktober 1919 gældende Pensionsregler;
men naar saadant vælges, vil Pensionen være at ud
regne paa Grundlag af de ved Udgangen af Aaret 1918
gældende Lønbestemmelser uden Hensyn til de ved
senere Bestemmelser opnaaede Lønningsforbedringer.
Ligeledes kan gifte Tjenestemænd i Kommunens Tjeneste,
naar Erklæring derom afgives inden 1 Aar efter denne
Vedtægts Stadfæstelse, begære sig med Hensyn til
Enke- og Børnepension og pligtig Enkeforsørgelse
31 Marts.




