141 / 1122
Cirk. ang. Erhvervsbeskatning.
35
1938.
Der vil formentlig ofte mellem Kommunerne kunne op-
naas Enighed om at fordele den skattepligtige Indkomst
paa Grundlag af Skatteyderens Opgørelse af Nettofortjene
stens Fordeling mellem Kommunerne. Denne Fremgangs-
maade vil være naturlig, naar Skatteyderen fører selvstændigt
Driftsregnskab for Virksomhederne i de enkelte Kommuner.
Dersom der mellem Kommunerne ikke kan opnaas Enig
hed om at fordele Indkomsten paa Grundlag af Skatteyderens
egen Opgørelse, vil Fordelingen kunne ske paa Grundlag
af de for Fordelingen af Aktieselskabers Skat fastsatte Reg
ler, der er følgende:
a) Ved
Forsikringsforetagender
anses Nettoindtægten for
at falde i de enkelte Kommuner i samme Forhold som
Bruttoindtægten.
b) For
Detailforretninger
er der fastsat den nye Regel,
at den fra Detailforretning stammende Nettoindtægt
anses for at falde i de enkelte Kommuner i samme For
hold som de enkelte Detailudsalgs Omsætning.
c) Ved
andre Foretagender
anses som Regel Nettoindtægten
for at falde i de enkelte Kommuner i Forhold til Sum
men af de Lønninger, herunder ogsaa Tantiemer, Ar
bejdsløn og Overskudsandele, som i det sidst forløbne
Regnskabsaar er blevet udbetalt til de ved Virksom
hed i enhver af de paagældende Kommuner beskæftigede
Personer, dog saaledes, at ingen Lønning beregnes med
et større Beløb end
6
000 Kr. (efter Loven af 1924:
2 000 Kr.).
Det bemærkes herved, at Indenrigsministeriet i to Af
gørelser af 18. Maj og 17. December 1937 har fordelt Ind
komsten efter Lønningsreglen i Tilfælde, hvor en Virksomhed
omfatter Fabrikation i een Kommune og Handel i en anden.
Skulde der ikke kunne opnaas Enighed mellem Kom
munerne om Fordelingen, afgøres denne af Erhvervsskatte-
udvalget (jfr. nedenfor i Afsnit E), saavidt muligt under
Hensyntagen til de Fordelingsregler, for hvilke der er rede
gjort i det foregaaende.
7 Febr.
Nr. 13.
3*