Previous Page  297 / 1122 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 297 / 1122 Next Page
Page Background

Lov om Gældsbreve.

“) Samme Regel anvendes paa Gældsbreve, der frem- !■

træder som Led i en sammenhørende Udgivelse af et større

Antal Gældsbreve med fælles Tekst (Massegældsbreve),

eller som i Anledning af Indlaan udstedes af Banker eller

andre, hvis Virksomhed omfatter Modtagelse af Indlaan.

§ 5. *) Kr der ikke aftalt noget om Betalingstiden, er

Skyldneren forpligtet til at betale Gælden, saa snart For­

dringshaven1)) forlanger det, og berettiget til at betale til

enhver Tid.

2) Hvis et Gældsbrevs Forfaldsdag eller sidste rettidige

Betalingsdag falder paa en Helligdag eller paa Grundlovs­

dagen den 5. Juni, adskvdes Forfaldsdagen til den følgende

Søgnedag. Dette gælder ogsaa, naar Gældsbrevet lyder paa

Betaling inden en vis Frist, som udlober paa en Helligdag

eller Giundlovsdanen.

3) Lyder et Gældsbrev paa Betaling i (11.) Juni eller (11.)

December Termin, regnes den 11. som Forfaldsdag, men Be­

taling, der erlægges senest den 18. eller, naar denne er en

Helligdag, den 19. i Maaneden, anses for rettidig. Ved andre

Gældsbreve har Skyldneren kun Løbedage, naar det er aftalt.

§

6

.

1) Har Fordringshaverens Forhold hindret Beta­

ling, skal Skyldneren, saa længe Hindringen varer, ikke svare

Renter, selv om Gælden forud skulde forrentes.

2)

Hvis rimelig Hensyntagen til Fordringshaveren efter

Hindringens særlige Beskaffenhed kræver, at Skyldneren

indsætter Beløbet i Bank eller Sparekasse, maa han tilsvare

Fordringshaveren, hvad der vilde være indvundet herved.

§ 7. -*•) Lyder Gældsbrevet paa Mønt, der ikke er gang­

bar paa det Sted, hvor Betaling sker, kan Betalingen, med­

mindre andet er aftalt, ske enten i den Mønt, hvorpaa Gælds­

brevet lyder, eller i Stedets Mønt efter Værdien paa Beta­

lingsdagen.

2)

Betaler Skyldneren ikke i rette Tid et Gældsbrev,

hvis Mønt ikke er gangbar paa det Sted, hvor Betaling skal

ske, og er Gældsbrevets Mønt faldet i Kurs, har Fordrings­

haveren Krav paa Erstatning for det Tab, han derved maatte

have lidt. Hvis Omstændighederne ikke giver Grundlag for

5 A pril,

i-. 146,