429 / 1122
Cirk. ang. Tilskud fra den fælleskom. Udligningsfond.
323
1938.
I. Refusionens Om fang, Arbejdslønnens Størrelse,
Arbejdstidens Længde m . v.
Betydningen af, at et Arbejde godkendes som benhørende
under Lovens Bestemmelser, er den, at der for en nærmere
bestemt Del af Udgifterne til Arbejdsløn, dog kun til de i
§ 1, Stk. 3, nævnte Personer, ydes Tilskud fra den fælleskom
munale Udligningsfond.
Den Del af Udgifterne til Arbejdsløn, der er Genstand for
Refusion, andrager i Henhold til Lovens § 1, Stk. 4, i alle
Kommuner og saavel for Forsørgere som for Ikke-Forsørgere
50 Øre pr. Arbejdstime; dog kan det Beløb, der herefter er
Genstand for Refusion, normalt ikke overskride 50 pCt. af
Lønnen. For at erholde fuld Refusion (det vil sige den størst
mulige Refusion uden Reduktion), maa en Kommune altsaa,
hvad enten det drejer sig om Forsørgere eller Ikke-Forsør
gere, yde mindst 1 Kr. i Arbejdsløn pr. Time. Hvis Arbejds
lønnen er mindre, maa
normalt
en tilsvarende Reduktion finde
Sted; men der kan dog i enkelte Tilfælde foreligge saadanne
ganske særlige Forhold, som bevirker, at det uanset den fast
satte Procent ikke vilde være rimeligt at foretage Reduk
tioner.
Hvad iøvrigt angaar
Arbejdslønnens Størrelse,
henleder
man Opmærksomheden paa Bestemmelsen i Lovens § 1,
Stk. 5, hvor det udtrykkeligt fremhæves, at Spørgsmaalet
om, hvorvidt en Person har haft fyldestgørende Grund til at
vægre sig ved at overtage et efter Loven anvist Arbejde,
afgøres efter Reglerne i Arbejdsløshedslovens § 17.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om
Arbejdsvægrings Be
rettigelse
henvises til Afsnit I i Socialministeriets Cirkulære
Nr. 48 af 1. April 1937 og angaaende Godkendelse af og
Refusionen for
Arbejder, der udføres paa Akkordbetaling,
til
Afsnit III i Socialministeriets Cirkulære Nr. 72 af 15. Maj
1936.
Ifølge § 1, Stk. 3, Nr. 2, i Loven af 31. Marts 1937 skulde
Viikaarene med Hensyn til
Arbejdstid
fastsættes saaledes, at
det blev af Interesse for de arbejdsløse at faa Beskæftigelse
3 Maj.
Nr. 76.
21*