440 / 1122
1938.
334
Cirk. ang. Boligbyggeri m. v.
6 Maj. til Byggeforetagender, hvis Opførelse er paabegvndt inden
Nr. /9. Lovens Ikrafttræden, men efter 1. Januar 1938. Disse Tids
grænser gælder ogsaa for de Byggeforetagender, hvori der
optages private Laan, for hvilke Staten overtager Garanti,
jfr. Cirkulærets Afsnit I, B.
I hvert af de nævnte 6 Finansaar kan Indenrigsmini
steriet til Udlaan til Ejendomme, opførte af Kommuner, og
af Boligforeninger, hvis Vedtægter er godkendt af Ministeriet
i Henhold til Lovens § 4, disponere over ialt indtil 10 Mill. Kr.
Indenrigsministeren kan dog efter Forhandling med Finans
ministeren indenfor nærmere angivne Grænser overføre Ud-
laansmidler fra et Finansaar til et forudgaaende eller et efter
følgende, forsaavidt der i et Finansaar maatte være særlig
Brug for Udlaansmidler, eller der omvendt i et Finansaar
ikke har fundet Udlaan Sted af alle de i Finansaaret til Raa-
dighed staaende Midler.
Af Udlaansmidlerne kan der til Byggeforetagender i
København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner indenfor
hvert Finansaar anvendes indtil 5% Mill. Kr. og til Bygge
foretagender i det øvrige Land indtil 4% Mill. Kr. Er der sket
Overførelse af Udlaansmidler fra et Finansaar til et andet,
forhøjes eller nedsættes disse Maksimumsbeløb dog forholds
mæssigt. Saafremt det ene af de 2 Beløb, der indenfor et
Finansaar er til Raadighed for de paagældende Omraader
efter den 1. Februar skulde være opbrugt, vil det kunne for
højes med Dele af det andet Beløb efter Indenrigsministeriets
nærmere Bestemmelse.
Statslaan til Kommuner
kan
højst udgøre 40 pCt.
og i
Forbindelse med de foranstaaende Prioritetslaan
højst 95 pCt.
efter Indenrigsministeriets nærmere Bestemmelse
enten
af
den samlede Anskaffelsessum for Byggeforetagendet (her
under Grunden, Haandværkerudgifter, Kurstab ved Priorite
ringen, Arkitekthohonar og lign.),
eller
af Værdien, saaledes
som denne efter Begæring maatte blive fastsat ved Vurdering
paa Laantagerens Bekostning efter Reglerne for Vurdering
til Stempelefterretning, jfr. Lov Nr. 352 af 7. August 1922,
§ 2, næstsidste Stykke.