Bkg. vedr. Lov om Grundstigningsskyld.
9 9 3
1933.
efter Afrunding nedad til hele Kroner de forskellige Lodders 17 Nov.
Grundbeløb.
^Tr- 338.
Hvor Sammenlægning finder Sted ved en Ejendom,
sammenlægges de sammenlagte Deles Grundbeløb, med
mindre den ene af de sammenlagte Dele er en »Tillægsparcel«
(jfr. nedenfor under VI. A. 1).
Til Belysning af Fremgangsmaaden ved Fordeling af en
Ejendoms Grundbeløb i Henhold til § 3 skal anføres følgende
Eksempel:
Fra en Ejendom med Grundbeløb 90 000 Kr., fastlagt
ved Aarsomvurderingen pr. 1. Januar 1935, sælges i Løbet
af 1936 to Parceller. Ved 8de almindelige Vurdering pr. 1.
Januar 1937 ansættes Grundværdien efter Fradrag for For
bedringer til henholdsvis 4 000 Kr. og 6 000 Kr. for Par
cellerne og til 88 000 Kr. for Restejendommen, tilsammen
til 98 000 Kr. Grundbeløbet for den samlede Ejendom
90 000 Kr. fordeles da i Henhold til § 3 paa de tre Dele ved
følgende Beregning, hvor X og Y er de Dele af Grundbeløbet,
der falder paa Parcellerne, Z den Del, der falder paa Rest-
ejendommen:
4 000
X
98 000 ~ 90 000’
6 000 Y98 000 " 90000’
88 000 _
Z
98 000 ... 90 000’
X = 3 673 Kr. (Grundbeløb for Par
cel 1).
Y = 5 510 Kr. (Grundbeløb for Par
cel 2).
Z = 80 816 Kr. (Grundbeløb for Rest-
89 999 Kr
ejendommen).
Ved senere Udstykning fra Parcellerne eller Restejen
dommen forholdes paa tilsvarende Maade. Det er nu Grund
beløbene 3 673 Kr., 5 510 Kr. eller 80 816 Kr., der skal
fordeles. Og saa fremdeles.
%.
I § 3 nævnes kun Fordeling af Grundbeløbene efter
Udstykning. Lige med Udstykning maa sættes Ekspropria
tion af en Del af en Ejendom, og i det hele enhver Deling af
en Ejendom, der faar vurderingsmæssig Betydning. Para
graffen kommer saaledes til Anvendelse, hvis flere samme
Bestemmelser vedr. Kblivn.s Kommune.
63