1092 / 1232
17 Nov.
Derimod skal Oppebørselsmyndigliederne paa sædvanlig
Nr. 338. Maade opkræve og til Statskassen indbetale Grundstignings
skyld af amtskommunale Ejendomme, der anvendes til
Landbrug, Havebrug, Skovdrift eller til Udleje, samt af de
en By- eller Sognekommune tilhørende Ejendomme, som er
beliggende i en anden Kommune, og som anvendes paa en af
de nævnte Maader.
4.
1 Henhold til § 17 skal Halvdelen af den i hver
Kommune (By-, Sognekommune) opkrævede og i Statskas
sen indgaaede Grundstigningsskyld tilfalde vedkommende
Kommune, dog at denne i alt (i Grundstigningsskyld af
Kommunens egne Ejendomme i Kommunen og af andre
Ejendomme) højst kan oppebære et Beløb svarende til en
Femtedel af Kommunens ordinære Udgifter i det sidste
Regnskabsaar (det vil sige: det ved Opkrævningen af Af
giften sidst afsluttede Regnskabsaar).
Ligger en Ejendom i flere Kommuner, fordeles Grund
stigningsskylden (selve Afgiftsbeløbet) for Ejendommen
paa de i de forskellige Kommuner beliggende Dele af Ejen
dommen i Overensstemmelse med Princippet i § 3, 1ste Stk.,
(jfr. ovenfor under II. 1) efter Forholdet mellem de enkelte
Deles Grundværdi efter Fradrag for Forbedringer ifølge den
ved paagældende Vurdering til Brug ved den kommunale
Beskatning foretagne Fordeling af Ejendommens afgifts
pligtige Grundværdi (jfr. Lov Nr. 188 af 20. Maj 1933 § 13).
Fordelingen af Afgiften mellem Stat og Kommune fore
tages af Finansministeren efter hvert Finansaars Udløb,
første Gang efter Udløbet af Finansaaret 1934—35 for den
i dette Finansaar indgaaede Grundstigningsskyld. »Sidste
Regnskabsaar« (jfr. ovenfor) er i dette Tilfælde Regnskabs-
aaret 1933—34.
VI. Lovbestemt Fritagelse for Grundstigningsskyld.
(Lovens § 1, 1ste Stk., og §§ 8, 9 og 10).
A.
Foruden de Ejendomme, der i Henhold til Lov Nr. 352
af 7. August 1922 § 7 er undtaget fra Vurdering, er følgende
1933.
1002
Bkg. vedr. Lov om Grundstigningsskyld.