1101 / 1232
Bkg.
vedr. Lov om Grundstigningsskyld.
1 011
1933.
Med Hensyn til disse Omvurderinger har det sit Forblivende 17 Nov.
ved Lov Nr. 352 af 7. August 1922 § 2, næstsidste Stk.
Nr. 338.
Yed Omvurdering til Steinpelefterretning skal Vurde
ringsmyndighederne herefter tage Hensyn til Grundstig
ningsskylden paa samme Maade, som der ved Vurderingen
tages Hensyn til Ejendomsskyld, Grundskyld og andre Skat
ter, og ved Beregningen af Stempelafgift (og Tinglysnings-
afgift) paa Grundlag af saadan Omvurdering foretages intet
Fradrag i den ved Omvurderingen ansatte Vurderingssum.
Omkostningerne ved Omvurdering til Stempelefterret
ning afholdes af Statskassen, saafremt Vurderingssummen
ved Omvurderingen er mindst 10 pCt. lavere end sidste Vur
deringssum til Ejendomsskyld efter Fradrag i Overensstem
melse med § 5, 2det Stk.
IX. Forlængelse af Fradragsperioden ved Fradrag i
Grundværdien for Forbedringer.
(Lovens § 6).
I Tilfælde, hvor Bekostningen ved Grundforbedringer
ikke kan anses for vederlagt gennem den Udbytteforøgelse,
Forbedringerne har medført, indenfor den i Lov Nr. 352 af 7.
August 1922 § 3, Punkt 4, nævnte Frist af 30 Aar, kan Fi
nansministeren efter Begæring af den afgiftspligtige tilstaa
en Forlængelse af nævnte Frist.
X. Fiksering af Jernbaneskylden.
(Lovens § 15).
Vurdering til Jernbaneskyld (jfr. § 3 i Jernbaneskylds-
loven, optrykt ved Bekendtgørelse Nr. 26 af 12. Februar
1924 fra Ministeriet for offentlige Arbejder) finder ikke mere
Sted.
For de Ejendommes Vedkommende, for hvilke Vurdering
til Jernbaneskyld alt har fundet Sted, opkræves Jernbane
skylden med det Beløb, der er paalignet Ejendommen i Hen
hold til dennes sidste Vurdering til Jernbaneskyld.
Udstykkes en Ejendom, paa hvilken der hviler Jernbane
skyld, skal Oppebørselsmyndighedén fordele Jernbaneskyl-
64*