1139 / 1232
Skr. ang.
Kommunehjælp.
1 04 9
1933.
Lov om offentlig Forsorg § 29, jfr. § 1, skal fastsættes efter 2 Dec.
Skøn i hvert enkelt Tilfælde, saaledes at ingen trængende Nr. 287.
savner det nødvendige til Livets Ophold eller tilbørlig Kur
og Pleje i Sygdomstilfælde. Socialministeriet er vel opmærk
som paa, at der i en Del større Kommuner af det sociale
Udvalg er fastsat vejledende Takster til Brug for Admini
strationen eller Kommunens Tjenestemænd ved Anvendelsen
af Loven. Forsaavidt disse Takster ikke gaar ud over de i
Forsorgslovens § 297, Stk. 1 angivne Grundregler og alene
anvendes i Tilfælde, hvor der ikke kan være nogen Tvivl om
Trangen, kan de betragtes som en fornuftig Foranstaltning
til Lettelse for Administrationen, og Socialministeriet har
derfor intet at erindre imod en saadan Ordning. Paa den
anden Side maa denne Fremgangsmaade dog hverken med
føre, at der ikke ydes den fornødne Hjælp i Tilfælde, hvor
Trangen er særlig stor og derfor ikke kan afhjælpes indenfor
de ved Taksterne fastsatte Rammer, eller at der i Tilfælde,
hvor Trangen er af en mindre Karakter, ydes et større Beløb,
end der kræves til Afhjælpning af det foreliggende Trangs
tilfælde.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om Størrelsen af den
Hjælp, der kan ydes efter nævnte Lovs §§ 293 og 297, samt
om Virkningerne af saadan Hjælp i Medfør af Lovens § 307
skal man iøvrigt henvise til den i Afskrift vedlagte Skrivelse
af 11. f. M. til Frederiksberg Kommunalbestyrelse.
Nr. 287. Min.-Tid. A. 350.
Socialmin. Cirk.
til Københavns Magistrat, samtlige
2
Dec.
Amtmænd m. fl.
Nr. 299.
Fra forskellig Side har Ministeriet modtaget Besværinger
over, at der, naar trængende Personer henvender sig til en
Kommune med Begæring om Hjælp, og Hjælpen ikke kan
ydes som Særhjælp i Henhold til Afsnit IV i Lov om offentlig
Forsorg, men maa ydes som Kommunehjælp i Henhold til
Lovens Afsnit V, ikke altid gives de paagældende Personer
en med Lovens Regler overensstemmende Vejledning med
Hensyn til Hjælpens nærmere Karakter og Retsvirkninger.