232 / 1232
1933.
142
Skr. ang. Aldersrente.
13Marte.
1 Anledning af Paakørslen rejste tilskadekomne imidlertid
Erstatningssag, og ved en Deklaration af
8
. November 1926
erklærede han sig villig til at tilbagebetale den ydede Hjælp,
saafremt han fik Erstatning.
Gennem Sygekassen »Alderstrøst« fik Magistraten Under
retning om, at Sagen vilde blive optaget til Dom, og det
paalagdes derpaa den paagældende at give Magistraten Under
retning, naar han lik Erstatning. Dette undlod han, og
først paa Foranledning af Sygekassen erfarede Forsørgelses-
væsenet, at der var tilkendt ham ta. 4 000 Kr. i Erstatning.
Paagældende, der paany blev tilsagt til Forhandling, er
klærede, >>at han ikke havde set en Øre«, og fastholdt denne
Forklaring, selv efter at Magistraten havde sat sig i For
bindelse med hans Sagfører, der meddelte, at Erstatningen
var udbetalt. Først efter lang Forhandling ændrede Manden
sin Forklaring derhen, at han ikke havde set noget til Pengene,
idet han havde givet Forskrivning paa Erstatningen til Per
soner, af hvem han havde laant Penge; selv vil han ikke
have modtaget en Øre.
Den ovennævnte Deklaration, som blev foreholdt ham,
nægtede han at kunne huske; han mente, at han ikke havde
været ved sin fulde Fornuft, da han underskrev den. Det
var Forsørgelsesvæsenets Indtryk, at han vilde prøve alle
Kneb for at faa hele Erstatningen selv.
Magistraten anlagde herefter Sag mod ham og ved
Københavns Bvrets Dom af 15. Oktober 1927 dømtes han
til Betaling af 358 Kr. med Renter heraf 5 pCt. aarlig fra den
28. September 1927, til Betaling skete, samt Sagens Omkost
ninger med 55 Kr. Herefter foretoges Fogedforretning, hvor
under Rekvisitus til Fogedprotokollen erklærede intet at eje,
idet han straks havde fordelt det i Juni Maaned 1927 mod
tagne Erstatningsbeløb, 2 784 Kr., til forskellige Kreditorer.
Da han saaledes var insolvent, stillede Magistraten foreløbig
Sagen i Bero.
Paagældende har nu til Forsørgelsesvæsenet indgivet
Begæring om Aldersrente.
Under Henvisning til foranstaaende og med Bemærk-