er indtraadt i disses Ret, dog med Forbehold af Kreditorernes 26 April.
Ret efter § 12.
Nr. 149.
Naar i øvrigt efter Forfatterens Død ingen til Forfatter-
retten berettiget Person findes, staar Retten til Offentlig
gørelse af Værket aaben for alle.
§
1 2
. Saa længe et Værk ikke er offentliggjort ved
Udgivelse eller offentlig Opførelse eller Udførelse, kan For
fatterens eller hans Arvingers Kreditorer ikke ved nogen
Art af fælles eller særskilt Retsforfølgning erhverve Adgang
til at offentliggøre det eller til at raade over Forfatterens
Manuskript.
Ej heller kan Kreditorerne uden Forfatterens eller hans
Arvingers Samtykke gennem Retsforfølgning erhverve Ad
gang til at foranstalte fornyet Offentliggørelse af et allerede
offentliggjort Værk. Ligesom de derimod efter de alminde
lige Regler kan søge Fyldestgørelse i det pekuniære Udbytte
af Forfatterretten, forsaavidt de paagældende Værker er
eller senere bliver offentliggjort, saaledes er de berettigede
til at gøre Udlæg i Vederlaget for fremtidige Udgaver eller
offentlige Udførelser af tidligere offentliggjorte Værker samt
efter Forfatterens Død ogsaa af ikke tidligere offentliggjorte
Værker med den Virkning, at Forfatteren eller hans Ar
vinger, hvis de uden Udlægshavernes Samtykke oppebærer
og forbruger dette, ifalder Straf efter borgerlig Straffelov af
15. April 1930 § 283.
Samme Ret som Udlægshavere har samtlige Kreditorer
i Tilfælde af Konkurs og Dødsboskifte, naar Arv og Gæld
ikke er vedgaaet.
Kapitel I I I . Krænkelse a f Forfatterretten og
Ansvaret herfor.
§ 13. Den en Forfatter eller andre ifølge denne Lov
tilkommende Eneret til Offentliggørelse af et Værk krænkes
ikke blot ved uforandret Gengivelse af Værket, men ogsaa
ved saadanne Gengivelser, ved hvilke der er foretaget For
kortelser, Tillæg, Omarbejdelser — derunder Dramatisering
eller anden Overførelse fra een litterær eller kunstnerisk Form
Lov om Forfatterret og Kunstnerret.
291
1933.
19*