Lov om offentlig Forsorg.
443
1933.
§ 110. x) Viser det sig, at Formaalet med en Anbrin- 20 Maj.
gelse udenfor Hjemmet i Henhold til Kap. IX ikke kan Nr. 181.
ventes opnaaet, fordi Barnet, navnlig paa Grund af, at det
gentagne Gange, medens det har været under Forsorg,
har gjort sig skvldig i alvorlige Lovovertrædelser, skønnes
at være uimodtageligt for Opdragelse, kan Landsnævnet
efter Indstilling af det sociale Udvalg, der har Forsorgen for
Barnet, eller af Forstanderen for det Opdragelseshjem, hvori
Barnet er anbragt, beslutte, at Barnet skal udgaa af For
sorg efter Kap. IX.
2) Forinden Beslutning fattes, bør det overvejes, om
Barnet mulig bør anbringes i et andet Opdragelseshjem
eller eventuelt paa en Helbredelsesanstalt eller Institution
for Særforsorg.
3) Saafremt Landsnævnet nægter at godkende en det
i Medfør af Stk. 1 forelagt Indstilling om, at et Barn skal
udgaa af Forsorg, kan Sagen af paagældende sociale Udvalg
eller Forstander indankes for Socialministeren.
§ H l
Ved Forsorgens Ophor
forsynes
Barnet,
hvis
det findes fornødent, med Beklædning og Rejsepenge til
dets fremtidige Opholdssted, hvorhos der om muligt skal
drages Omsorg for, at det anbringes under betryggende
Forhold.
K a p i t e l X I I I . F o r s k e l l i g e B e s t e mme l s e r .
§
m
x) Enhver offentlig Tjenestemand eller Inde
haver af et offentligt Tillidshverv, som i Medfør af sin Stil
ling kommer til Kundskab om noget Forhold, der maa an
tages at kunne foranledige Indskriden i Henhold til Bestem
melserne i dette Afsnit, er
forpligtet til at gore Anmeldelse
herom til det sociale Udvalg.
2)
Enhver, som er kommet til Kundskab om, at et Barn
fra Forældres eller andre Opdrageres Side er Genstand for
Forførelse, Mishandling eller Vanrøgt eller behandles saa
ledes, at dets sjælelige eller legemlige Sundhed eller Udvik
ling udsættes for alvorlig Fare, er forpligtet til at gøre An-