Lov om offentlig Forsorg.
5 0 7
1 9 33.
naar der er gaaet 1 Aar efter Udskrivningen fra Hjemmet 20 Maj.
eller Anstalten. Afbryder han Kuren i Utide, vil Hjælpen, ^ r- 181.
forsaavidt han ikke i Anledning af sin Rømning er blevet
straffet med Tvangsarbejde, jfr. nærværende Paragraf,
Stk. 4, først kunne eftergives 1 Aar, efter at Kuren ifølge
den trufne Bestemmelse skulde have været tilendebragt.
§ 3 1 ? Efter tilsvarende Regler, som i § 316 bestemt,
forholdes der, hvis der maa ydes en enlig Person eller en
Familie offentlig Hjælp, og Trangen viser sig i det væsentlige
at være begrundet i paagældende trængendes eller dennes
Forsørgers Drikfældighed, forudsat at Patienten ikke straks
erkender dette og selv erklærer sig villig til at lade sig under
give Kur efter § 315.
K a p i t e l X X V I I .
Omstrejfere, erhvervs- og subsistensløse m. jl.
§ 318.
x) Naar en Person er blevet straffet for Betleri
eller Løsgængeri, bliver der en passende Tid før hans Løs
ladelse til Amtmanden i det Amt, i hvilket Anholdelseskom-
munen ligger, at sende Meddelelse om Sagen ledsaget af de
fornødne Oplysninger, derunder Straffeliste for paagældende
og Oplysninger om hans Forhold som Forsørger. Amtmanden
afgør derefter, efter forudgaaende Forhandling med vedkom
mende Kommune og indhentet Erklæring fra paagældende
selv, om denne, hvis han ikke skønnes at skulle anbringes
i Tvangsarbejdsanstalt, jfr. § 319, efter Straffetidens Udløb
kan løslades, eventuelt dimitteres, til et Arbejdssted eller
privat Arbejdshjem, eller om han foreløbig eller endelig
skal anbringes i Arbejdsanstalt, eller om han skønnes bedst
egnet til Optagelse paa en Arbejdskoloni eller eventuelt
et Afvænningshjem for Alkoholister, jfr. § 317. At paagæl
dende er i Besiddelse af et mindre Pengebeløb eller et Til
holdssted ved Løsladelsen, er uden Betydning ved Amtman
dens Afgørelse i Henhold til foranstaaende, hvis det ikke kan
antages, at Personen vil ernære sig ved regelmæssigt Arbejde.