738 / 1232
1933.
6 4 8
Lov om kommunale Ejendomsskatter.
20 Maj. trinsret og svares af den, der ifølge Skøde er Ejer, samt af
Nr. 188. vedkommendes Dødsbo og Konkursbo.
2)
Paaklage af en sket Værdiansættelse fritager ikke for
Pligt til Betaling til Forfaldstid.
§ 26.
Bestemmelserne i § 29 i Lov Nr. 83 af 31. Marts
1926 om Udredelse af Ejendomsskatter af Ejendomme, der
den 1. April 1926 var bortforpagtede eller undergivet andet
Brugsforhold, forbliver i Kraft.
2) Paahviler det efter en Forpagtningskontrakts Indhold
Ejeren af en bortforpagtet Ejendom at tilsvare dennes amts
kommunale Ejendomsskyld og Grundskyld paa en saadan
Maade, at det Beløb, hvormed de nævnte Skatter fremtidig
gaar ned i Forhold til de tilsvarende Skatter i det sidste
Skatteaar før nærværende Lovs Ikrafttræden, kommer Ejeren
helt eller delvis til gode, har Forpagteren —•saafremt Par
terne ikke træffer andenAftale—Krav paa en tilsvarende Lem
pelse i Forpagtningsafgiften efter Reglerne i Stk. 3 nedenfor.
3) Regelen i 2det Stk. gælder kun, saa længe der ydes
Tilskud til Amtskommunen i Medfør af denne Lovs § 8,
den omfatter kun de ved nærværende Lovs Ikrafttræden
løbende Forpagtningsforhold, der er indgaaet før 1. Januar
1931, og finder alene Anvendelse, forsaavidt Forpagtnings
afgiften erlægges med et fast af Konjunkturerne uafhængigt
Beløb. Er i de nævnte Tilfælde kun en Del af Forpagtnings
afgiften fast, men den resterende Del bevægelig i Forhold
til Konjunkturerne, afgør Vurderingsraadet — hvis Parterne
ikke kan enes om en Fordeling af den ovennævnte Skatte
lempelse —, med hvor stor en Del Forpagteren kan kræve
Afgiften nedsat i Anledning af Skattelempelsen. De af Vur-
deringsraadet afsagte Kendelser kan saavel af Ejeren som
af Forpagteren indankes for vedkommende Skyldraad og
for Over-Skyldraadet i Overensstemmelse med Reglerne i
Loven af 7. August 1922 §§ 10 og 12.
L o v e n s I k r a f t t r æ d e n m. v.
§ 21. x) Nærværende Lov finder første Gang Anvendelse
ved Opkrævning af de kommunale Ejendomsskatter for