860 / 1232
10 Juli.
§ 2. I Stedet for Ulykkesforsikringslovens § 3, lste
Nr. 245. Stk., gælder følgende Regel:
Forsikringen omfatter ethvert Ulykkestilfælde, der
rammer den paagældende under hans Ophold i en af de i § 1
nævnte Anstalter.
§ 3.
Foruden de i Ulykkesforsikringslovens § 32 nævnte
Ydelser skal der i Tilfælde, hvor tilskadekomne af sin Arbejds
fortjeneste i Anstalten har ydet Bidrag til paarørende, ydes
disse en Hjælp svarende til den som Følge af Ulykkestilfældet
skete Indskrænkning af Bidragene.
Denne Hjælp, som kan ydes ogsaa udover de for Dag
pengeydelsens Ophør i Ulykkesforsikringslovens §§ 26 og 31,
2det Stk., fastsatte Tidspunkter, maa ikke overstige det
Beløb, til hvilket Dagpengene vilde være blevet fastsat, saa
fremt den tilskadekomne vilde have været berettiget til at
oppebære saadanne.
§ 4.
Ulykkesforsikringslovens § 22 kommer ikke til
Anvendelse, saa længe de paagældendes Ophold i Anstalten
vedvarer.
§ 5.
Ulykkesforsikringslovens § 31 kommer til Anven
delse med følgende Tilføjelse:
Invaliditetserstatningsspørgsmaalet skal tidligst afgøres
henimod det Tidspunkt, paa hvilket den paagældende for
lader Anstalten.
§
6
.
Ulykkesforsikringslovens §39, 4de Stk.. bringes til
Anvendelse med den Forandring, at det er den paagældendes
Alder paa Løsladelsesdagen eller — saafremt Opholdets
Varighed er ubestemt — paa det Tidspunkt, til hvilket den
paagældende tidligst vilde kunne løslades, der er den for
Erstatningens Størrelse afgørende. Forsaavidt angaar Per
soner, der har været anbragt i Forvaringsanstalten for Psyko
pater eller i Henhold til Straffelovens § 75 i en af de i nær
værende Anordnings § 1 nævnte Anstalter, fastsætter Justits
ministeriet det Tidspunkt, der skal lægges til Grund.
Ulykkesforsikringslovens § 39 kommer i øvrigt til An
vendelse med følgende Ændring.
De efterladtes Ret til Erstatning er afhængig af, om de
1933.
770
Anord. ang. Ulykkeslorsikr.
al
Fanger
og
forvarede.