155 / 174
140
Gercken og Brenno, — hvor lidet betydelige disse nu
end kunne være, — vare nu ganske vist ikke de italienske
Stukkatører, som vare virksomme paa det allerældste
Frederiksberg, og flere af dem, som R i g a s og Br ent a
og Parini , arbejdede, som det synes, kun rent haandværks-
mæssigt, ved fladt Arbejde og ordinært Dynnikeværk;
derimod synes »Johan Peter« ( 3 : Gi ampi e r o) Be l l as i o
at have været en habil Kunstner; i det mindste udførte
han, som vi foran have set, meget omfangsrige og betyde
lige Stukkaturværker paa Frederiksberg Slot: i den store
Sal, Rosen, i Kongeparrets Sovegemakker, i de to For
gemakker, og fik disse Arbejder betalt med betydelige
Summer. Og i 1703 gjorde han lignende Arbejder til
Beløb af 850 Daler (nu i Værdi = 5100 Kr.) i Galeriet
»iiberm Leungang« ved Kjøbenhavns Slot. En ordinær
Gibser eller Fusker i Billedhuggeriet vilde man ikke have
overdraget saa betydelige Arbejder.
Hvor skrev alle disse italienske Kunstnere sig fra?
Og de mange andre, som noget senere optræde her
hjemme? Ja, efter Navnene at dømme synes de fleste
af dem at have været Venezianere, eller i det mindste
fra det Venezianske, som jo den Gang omfattede Halv
delen af Italien Norden for Pofloden. Det er jo ogsaa
bekjendt nok, at Frederik IV elskede Venedig og af
Forkjærlighed for denne By og dens brogede Liv
dvælede forholdsvis længe der, i Lagunernes Stad, hvor
den lettest tænkelige Adgang til alle sandselige Nydelser
den Gang og længe efter lokkede Skarer af Fyrster og
Stormænd og rige Rejsende og fornemme Dagdrivere
hen 492), og det ligger derfor nær at slutte, at mange
Kunstnere, som maaske forgjæves havde søgt Lykke og
Medbør ved Lagunernes Bredder og følt sig som Pygmæer
lige over for de store hedengangne Mesteres Værker, ere
udvandrede til den kunstelskende nordiske Monarks Hoved-